Sitemap | Avanceret søgning |

Dukseland med små mislyde

Sådan umiddelbart skulle der ikke være meget at skrive hjem om fra Namibia. Her er vi i et af de afrikanske top ti-lande med fred og en af verdens mest demokratiske forfatninger.

Af HENRIK THOMSEN, METTE MEJLVANG og MIK ESKESTAD
Publiceret 20-11-1998

Windhoek

Ikke engang statistikken over kriminalitet kan kalde overskrifter frem. Det skulle da lige være den weekend, da politiet ikke modtog en eneste anmeldelse - i et land med 1,6 millioner indbyggere.

I den provinsielle hovedstad Windhoek er julehjerter og plastikgran på plads - der er mange købelystne i de bugnende forretninger.

Kort sagt: Alt er tilsyneladende, som det skal være, her i det sydlige Afrikas duksestat.

Men kun tilsyneladende.

Positiv Afrika-historie
Først lidt nødvendig historie:

Namibia er tidligere tysk koloni og blev senere ulovligt besat af nabolandet Sydafrika. Selvstændigheden kom først i 1990 som led i en fredsløsning for hele regionen.

Landets første demokratiske valg gav som ventet en stor sejr til frihedsbevægelsen SWAPO, som domineres af Namibias største etniske gruppe, ovamboerne fra nord.

Præsident blev Sam Nujoma - SWAPO's tidligere eksilleder og frihedshelt.

Hele processen var smertefri - en rigtig positiv Afrika-historie, som dog hurtigt forsvandt fra aviserne, fordi apartheidregimet samtidig løslod Nelson Mandela, og det hele kom til at dreje sig om Sydafrika.

På mange måder var udviklingen i Sydafrika og Namibia parallelle - dog med den store forskel, at Sydafrika ved sit første valg fik en national samlingsregering, mens SWAPO ryddede alle gevinsthylder i Namibia.

Det sidste er i dag Namibias problem, hvis man spørger oppositionen og menneskeretsfolk.

Langt de fleste ministre i Namibia er SWAPO-folk, deres viceministre ligeså, departementcheferne, borgmestrene - og så videre.

Ovamboerne dominerer med andre ord både politisk og i embedsværket.

Frygt og tavshed
»SWAPO tromler de politiske beslutninger igennem - og i mange tilfælde bliver ikke engang deres eget bagland hørt,« siger Norman Tjombe, advokat ved retshjælpen i Windhoek.

Han medgiver, at Namibias problemer med menneskerettighederne hører til i småtingsafdelingen, når man sammenligner med andre afrikanske lande.

»Men derfor kan vi ikke læne os tilbage. Namibia har stadig meget at lære om demokrati,« siger Tjombe og nævner som eksempel, at præsidentens kritikere rutinemæssigt stemples som upatriotiske eller håndlangere for Vesten.

Den namibiske menneskeretsorganisation (NSHR) påpeger i sin seneste årsberetning, at der stort set ikke er nogen folkelig deltagelse i den politiske beslutningsproces, og at almindelige mennesker heller ikke har nogen indflydelse på udviklingsprogrammer, der vedrører dem selv.

Der hersker - ifølge NSHR - en kultur af frygt og tavshed. Menigmand tør ikke åbne munden.

Og det på trods af, at Namibia som nævnt har en af verdens mest demokratiske forfatninger. Men den sætter kun rammerne for demokratiet - og de er meget brede.

Det ulmer hos andre
Endnu mere foruroliget er NSHR over SWAPO's planer om at ændre forfatningen, så præsident Sam Nujoma kan få en tredje periode i embedet - han skulle gå af næste år. Sker det, advarer NSHR, er der risiko for øget usikkerhed og etniske uroligheder.

For Namibias andre etniske grupper - og dem er der en halv snes af - er godt og grundigt trætte af, at SWAPO og dermed ovamboerne har sat sig så tungt på magten.

»Vi havde store forventninger ved uafhængigheden, men i dag ejer ovamboerne hele landet, og hvis du åbner munden, så maser de dig. De tillader ikke folk at tænke frit,« siger Adelheid Tjijorokisa-Ndjavera, aktivist fra et af de etniske mindretal, hereroerne.

Også indenfor SWAPO's egne rækker ulmer det. Især de tidligere guerillaer, som bragte den nuværende regering til magten, føler sig svigtet. Arbejdsløsheden er omkring 20 pct., og for nylig måtte industriministeren flygte fra et møde med vrede eks-partisaner.

Kim til utilfredshed er også, at løfter om en landreform aldrig er indfriet.

Ingen alternativer
Til historien hører dog, at der i Namibia reelt ikke eksisterer politiske alternativer til SWAPO. Oppositionen er svag, historisk belastet og dårligt organiseret.

Ved de forestående lokalvalg vil SWAPO vinde en række kredse uden kamp, og på landsplan står der ingen lysende politiske talenter som oplagte modkandidater til præsidenten.

I dette politiske miljø er personkulten omkring præsident Sam Nujoma vokset og vokset. For eksempel må hele regeringen stille an i lufthavnen til velkomstparade, når præsidenten vender hjem fra en udlandsrejse - om han så kun har været på en dagstur til et af nabolandene.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Windhoek
I hovedstaden Windhoek er julehjerter og plastikgran på plads - der er mange købelystne i de bugnende forretninger.
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere