Sitemap | Avanceret søgning |

Ud af busken fra 10 til 12

Scenen er sat. En sandet boplads omkranset af syv små stråhytter. Alle de optrædende er mødt og på plads til tiden.

Af HENRIK THOMSEN og METTE MEJLVANG
Publiceret 14-11-1998

Kagga Kamma, Sydafrika


OPTRÆDENDE
Buskmændende lever af at optræde for gæster dagligt fra 10 - 12.

Gulbrune, halvnøgne og kun iført lændeklæder og hvide strudseskaller sidder den lille flok kvinder, mænd og børn og venter.

Klokken er præcis kvart over ti, da en jeep læsset med turister dukker frem ad de rødsandede hjulspor. Med àt summer pladsen af heftig aktivitet.

Klokken kvarter i tolv ruller jeepen væk igen. De nøgne, brune folk tager bue og pil på nakken og forsvinder hjem bag bakkekammen. Dagens optrin er forbi. De kan igen trække i bukser, t-shirts og gummisko og slappe af med de daglige sysler indtil morgendagens show.

Buskmændene er stjerneattraktionen i reservatet Kagga Kamma i Sydafrikas vestlige Kap-provins. Hver dag optræder de 30 tilbageværende medlemmer af Kruiper-familien for betalende turister.

Velvilligt demonstrerer de deres jagtteknikker, fremviser håndværk, hjemmelavede smykker og kunstfærdige hulemalerier. For nogle få rand sælger de halssmykker, pilespidser, spyd og buer i miniature.

Til gengæld for seancen får de otte rand - godt otte kroner - per turist. Og da Kagga Kamma hvert år tiltrækker flere tusinde eventyrlystne turister, går det pænt med indtjeningen.


OVERLEVELSE
Turismen er buskmændendes eneste chance for at overleve.

»Omstændighederne tvinger os, og vi har intet alternativ. Turisterne er vores eneste chance for at overleve som buskmænd,« fortæller Kruiper-familiens overhoved, Isak, mens han suger tobaksrøg af sin benpibe.

Omkring ham løber børnene grinende rundt på klippeformationerne. Flere af de unge drenge har en schweizerkniv stukket i lændeklædet, og en nøgen pige drikker vand af en coladåse.

Et truet folk
Buskmændene er de hvides massebetegnelse for det jæger-samler folk, der oprindeligt levede i det sydlige Afrika. De blev fanget mellem sorte tilflyttere fra Centralafrika og de hvide europæere, der gik i land i 1600-tallet.

De gulbrune, atletiske folk med de karakteristiske tætte, korte krøller blev jaget som vildt og fordrevet fra den frugtbare jord til blandt andet den tørre og golde Kalahari-ørken, hvor ingen andre ville bo.

I dag er buskmændene et truet folk.

Indtil 1991 levede Kruiper-familien fortsat på kanten af Kalahari-ørken godt 700 kilometer nord for Kagga Kamma.

Men det var ikke noget godt liv. Sydafrikas buskmænd er marginaliserede.

I 1931 etablerede de hvide sydafrikanere Kalahari Gemsbok Park, hvor turister kunne nyde naturen. Kruiper-familien og de andre buskmænd var henvist til en kummerlig tilværelse uden jobs, hospitaler eller skolegang.

FNs blå stempel
Turistprojektet i Kagga Kamma har givet Kruiper- familien en ny tilværelse - og en mulighed for at holde fast i buskmændenes traditionelle levevis.

En smule bizart - ja, men ifølge Isak Kruiper alligevel bedre end før. Buskmandsprojektet har fået FNs blå stempel som model for bæredygtig økoturisme til bevaring af de oprindelige folks kulturer.

Idàmanden bag Buskmands-parken hedder Peter de Waal. Gennem generationer drev hans familie en fårefarm i det vindblæste område. Men Peter de Waal blev træt af at tælle får, og da han via fjernsynet fik kendskab til Kruiper-familiens problemer, tilbød han dem at flytte ned i reservatet.

Ud over betalingen fra turister giver Kagga Kamma Kruiper-familien vandtætte boliger, senge, skolegang for de 12 børn og basale varer fra den lokale landhandel.

God forretning
For Peter de Waal er det en god forretning. Familien indrømmer, at det er dem, der scorer de fleste af gæsternes penge.

For godt 1.500 kroner bliver turisterne indlogeret på »buskmandvis« i Flintstone-inspirerede omgivelser. De kan vælge mellem overnatning i stråtækte lerhytter eller udhuggede stenhuler med panoramavinduer. Fra kingsize bambussenge redt op med leopardplettede tæpper kan de nyde udsigten til de fantastiske klippeformationer og sandsøer spredt rundt i det 5.640 hektar storslående reservat.

»Vi behandler buskmændene hverken som dukker eller dyr, men mennesker,« føler guiden Danie det nødvendigt at understrege.

Det er også Danie, der bringer turisterne ud til reservatets zebraer, springbok og andre vilde dyr. Han kan buskmændenes historie og levevis på fingrene.

»Jeg fortæller turisterne, at de ikke skal deltage i buskmandsturen, hvis det kun er for at tage billeder. De skal involvere sig og tale med familien, så de lærer om buskmændenes kultur,« fortæller Danie, der desværre må indrømme, at mange tror, de er kommet til en zoologisk have.


TRADITIONEL PÅKLÆDNING
Når dagens forestillig er overstået, kan buskmændene igen iføre sig bukser, t-shirt og gummisko.

Kritik og forargelse
Kagga Kamma projektet har rejst en sønderlemmende kritik - ikke mindst fra fortørnede antropologer. Men også mange andre blev forarget, da Peter de Waal og hans medarbejdere tog buskmændene med rundt på verdens turistmesser.

Men hovedparten af dem, der kender til buskmændenes problemer, er overbevist om, at økoturisme er den eneste måde, buskmændene kan overleve på.

Isak Kruiper er enig, men lægger ikke skjul på, at familien er tvunget til at tænke sådan på grund af de triste omstændigheder.

»Vi føler os ikke ydmyget som dyr i en zoologisk have, men har valgt at se det som en chance for at videregive viden om vores uddøende kultur,« forklarer Isak.

Han håber, at børnene vil vokse op og forblive tro mod de urgamle traditioner. Det betyder ikke, at de skal undvære skolegang og lære om livet på den anden side af reservatet. Han erkender, at verden er forandret, men vil gerne skåne sine børn fra visse dele af den. For at undgå, at de bliver afhængige eller tiltrukket af civilisationen, vil han hverken eje parabolantenne eller TV.

»Jeg ønsker ikke, at mine børn flytter ind til byen for at tjene penge. Som buskmænd skal de blive sammen med deres familie,« fastslår Isak og får et anerkendende nik fra sin hustru.

Kontrakt om jord
For at sikre fremtiden for både Kruiper-familien og turistindtjeningen i Kagga Kamma er parterne nu igang med kontraktforhandlinger om landområder.

Forpligtelser og rettigheder skrives for første gang ned.

Bliver kontrakten overholdt, kan Kruiper-familien se frem til om ti år at være ejere af deres eget territorium, hvor de er fri til at leve som de vil.

Men livet bliver aldrig som før.

I Kagga Kammas stenede terræn har buskmændene svært ved at opspore og jage vildt. Kruiper-familien vil for altid være afhængige af turister.


AFHÆNGIGHED
Buskmændende vil også i fremtiden være afhængige af turisterne.

Vi beslutter at køre til Kalahari for at finde ud af, hvordan de øvrige buskmænd klarer sig - udenfor reservatet.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten