Sitemap | Avanceret søgning |

Tilbage til District Six

Gemt i det høje græs ligger knuste kakler, murbrokker og pulveriserede glasskår. Kigger man godt efter, kan man tydeligt se sporene efter de mange brostensgader, der løb på kryds og tværs i det store område.

Af HENRIK THOMSEN, METTE MEJLVANG og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 12-11-1998

CAPE TOWN


HÅBET BEVARET
Anwag Nagias mål er stadig, at vende tilbage til District Six.


Blot et stenkast fra Cape Towns travle centrum ligger 45 vindblæste hektar øde hen. Kun et par illegale immigranter har fundet ly imellem blikplader, mursten og bølgepap.

Området kaldes District Six.

Engang et levende og multietnisk kvarter i hjertet af Cape Town. Nu står de afsjælede matrikler tilbage som et ynkeligt symbol på århundredets fejlslagne eksperiment - apartheid.

Anwag Nagia husker stadig den aften i 1966, da de hvide sydafrikanske embedsmænd bankede på døren. Familien fik nøjagtig to dage til at forlade det hus, der var gået i arv gennem generationer.

Racer hver for sig
Apartheidstyrets tjenere sagde det ikke direkte. I stedet kom de med lange forklaringer om, at regeringen påtænkte at anlægge en hovedvej tværs gennem området. Men i Nagia's nabolag var ingen i tvivl om, at den virkelige grund til tvangsfjernelsen var de hvides planer om raceadskillelse.

Apartheidstyret havde uigenkaldeligt erklæret District Six for hvid zone. På mindre end 15 år blev 66.000 mennesker fjernet herfra. Bulldozere tromlede ind og jævnede samtlige huse med jorden. Kun et par kirker, synagoger og moskeer fik lov til at stå tilbage. Beboerne - de blev tvangsflyttet til kummerlige townships en snes kilometer uden for Cape Town.

Hvide mistede lysten
»District Six var en hån mod fortalerne for apartheid. Bydelen stod som et lyslevende bevis på, at alle racer og religioner kunne leve sammen i fordragelighed. Derfor var området en torn i øjnene på politikerne,« mener Anwag Nagia.

Man skønner, at 3,5 millioner sydafrikanere blev tvangsflyttet på grund af deres hudfarve.

Billederne af bulldozernes hærgen gik verden rundt og vakte overalt så stor afsky, at ingen hvide havde lyst til at investere i det ømtålelige område. Samtidig lurede truslen om oprør fra de tidligere beboere, så snart den hvide mindretalsregering overvejede at opføre offentlige kontorer eller bygninger.

I dag bruger de tidligere beboere deres kræfter på at få området tilbage. Da Nelson Mandela kom til magten i 1994 vedtog regeringen en lov, der skulle give de mange tvangsflyttede sydafrikanere mulighed for at vende tilbage eller få kompensation.

Proceduren er imidlertid meget langsommelig, og indtil nu er kun få sager afgjort.

Krav om kompensation
I District Six har godt 5.000 familier - hvilket svarer til mere end 30.000 personer - stillet krav om kompensation. Men det er utroligt kompliceret at finde frem til dokumentation for, hvem der reelt er berettiget til godtgørelse.

Eksempelvis er alle officielle papirer på sorte beboere i området fra før 1966 forsvundet. Det var først under gennemgang af samtlige patientjournaler på den nærliggende tuberkuloseklinik, at hundredevis af sorte fik bevis for at have boet i området.

For de tidligere beboere er det en følsom, tung og smertefuld proces at føre de mange sager. Flere familier er blevet splittet i diskussionen om, hvordan det skal klares.

»District Six var en hån mod fortalerne for apartheid. Bydelen stod som et lyslevende bevis på, at alle racer og religioner kunne leve sammen i fordragelighed«

Anwag Nagia Størstedelen af de unge, der ikke føler en bestemt tilknytning til området, foretrækker den økonomiske kompensation på 17.000 kroner. Det beløb betragter de gamle nostalgiske beboer som ikke alene grinagtigt, men ligefrem en hån, da området i lyset af de høje grundpriser i Cape Town er mindst 100 gange så meget værd. I stedet vil disse grupper tilbage til District Six og leve som i gamle dage.

I øjeblikket arbejder lokale aktivister, kirker og myndigheder med en plan for genopbygningen. Den træder i kraft, så snart parterne bliver enige om hvilken type huse, der skal bygges, og hvem der skal forrest i køen.

Anwag Nagias familie er en af de få, der aldrig gav op. Trods gentagne trusler nægtede de pure at flytte fra området. Det har gennem årene påført dem otte forskelige flytninger. Til gengæld bor han i dag kun fem minutters gang fra District Six.

»Vi arbejder med en løsning, der kan blive model for løsningen af de mange jord-problemer, regeringen står over for,« siger Anwag Nagia.

Få krav honoreret
I den nærmeste fremtid skal myndighederne behandle mere end 26.000 sager rejst af mennesker, der kræver deres jord tilbage. Indtil videre er kun 19 krav gået igennem - hvilket omfatter godt og vel 15.000 hektarer land og 27.738 mennesker.

»Vores mål er, at genopbygningen af District Six kommer til at virke som en katalysator for resten af landet. Det vil tage flere generationer at få området på fode igen,« fortæller Anwag Nagia.

Han indrømmer, at atmosfæren i District Six aldrig bliver den samme som før. Men for de sorte og farvede vil genopbygningen være en historisk sejr.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere