Sitemap | Avanceret søgning |

Skibet skal sejle i nat

Vi har opdaget en væsentlig mangel ved vores exploratør- bibliotek. Hvad hjælper en håndbog i tropesygdomme, en vejledning i satellitnavigation og et 32 binds leksikon på CD- rom, når man står og har brug for Lystige Viser?

Af HENRIK THOMSEN, CHR. THYE-PETERSEN og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 25-10-1998

Fordømt.

For kunne vi have givet Explorer-bilen et smukkere farvel end "Skibet skal sejle i nat" fremført af et tremands exploratør-kor, mens to havnearbejdere med følsomhed lukkede skibscontainerens ståldør bag vort hårdt prøvede køretøj?

Nej vel.

Men sådan skulle det ikke være, for vi kunne ikke huske teksten.

Vi har rundet 15.000 kilometer siden afrejsen fra Viby den 19. august, og jordomrejsens etape gennem Vestafrika er slut. I Tema - en noget ucharmerende havneby uden for Ghanas hovedstad Accra - er Explorer-bilen ved at blive klædt om til den første lange sørejse.

Alene, i en mørk og forseglet stålkasse på 20 fod, med klodser for og bag hjulene og stropper ind i væggene, skal omdrejningspunktet i vores exploratør-liv de næste par uger friste en ensom tilværelse om bord på containerskibet "Andes Challenger".

Vi bliver enige om, at det er ret uhyggeligt. Tænk at undvære både os og CD-spillerens Joe Cocker, og så på én gang.

Afrika spærret
Ingemanden er som tidligere afsløret holdets følsomme mand og tydeligt mærket af situationen, da vi storsvedende og under nidkær tolderovervågning rydder bilens tagetage for satellitantenner, reservehjul og jerrycans.

Men han har også været med i næsten to måneder.

Med andagt fremtryller han fra et hemmeligt skjulested ved en eller anden skærmkasse en Coca Cola, der har gjort turen med helt fra Marokko.

Der skal skåles, og så får Ingemann - som holdets veteran - lov til at køre bilen ind i containeren og trække håndbremsen.

Døren glider i, hængelåsen og plomben er på plads. Vi er klar til udskibning - men ærgrer os over, at det ikke længere kan lade sig gøre at køre hele vejen fra nord til syd gennem Afrika.

Vi kunne være fortsat herfra mod øst - og i bedste fald slippe gennem Nigeria til Cameroun. Men så slås de i Congo, og de mener det særdeles alvorligt. Så der kommer vi ikke igennem.

Vi kunne også have slået et slag nord om, men så render vi ind i balladen i Sudan. Der mener de det mindst lige så alvorligt, og det har de gjort stort set siden uafhængigheden.

Hvis vi nu - rent teoretisk naturligvis - kunne hoppe over eller skyde os igennem Congo med vores nødraketter, så holdt vi et sted på grænsen til Angola, hvor vi med stor sandsynlighed var stødt på en pansermine 30 centimeter inde i landet.

På gensyn
Så nu blev det altså "Andes Challenger", som - om alt går vel, og krigene ikke spreder sig ud i internationalt farvand - vil lægge til kaj i Cape Town, Sydafrika, den 8. november, så i bedste fald er vi på hjul, avispapir og Internet igen omkring den 10. november.

Papirarbejdet er overstået, formularerne udfyldt, vi ser på hinanden og føler os pludselig lidt hjemløse.

Men heldigvis findes der da også andre biler i Ghana. Vi prajer en skrammelbunke af en taxa med plysmåtte i forruden og en volumniøs Kermit-dukke dinglende under bakspejlet.

Vorherre bevares.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Ghana

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse