Sitemap | Avanceret søgning |

Et smukt statussymbol

Ingen kan længere huske, hvordan det begyndte. Sådan har det bare altid været. I et af verdens fattigste lande, Burkina Faso, har et af de 60 forskellige folkeslag, gourounsierne, gennem generationer prioriteret og udviklet udsmykningen af deres spartanske lerhytter.

Af HENRIK THOMSEN, CHR. THYE-PETERSEN og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 15-10-1998

Tiàbàlà


HYTTENS DESIGN
Faconen på de enkelte hytter fortæller noget om hvem der bor i hytten.

Kunstfærdige mønstre malet med påfuglefjer på de soltørrede lermure er blevet et statussymbol i det fattige landsamfund, der tæller et halvt hundrede landsbyer strøet over et fladt landskab i den sydlige del af Burkina Faso.

Høvdingens by
De smukkeste hytter finder vi hos høvding Ouàlà i gourounsiernes traditionelle hovedstad Tiàbàlà - en flække 30 kilometer ude af en jordvej. Høvdingen er en mægtig mand, der huser 120 familiemedlemmer og fjernere slægtninge i sit store kompleks af hytter.

Foran hovedindgangen ligger et par store, blankslidte træstammer og resterne af et bål. Her sidder mændene hver aften for at sludre og holde vagt.

Høvdingens kraal er nyfejet, og alt har sin helt bestemte plads. Potter og kalabasser står på geled, de mørkegule majskolber hænger til tørre i fine bundter. Her får tingene ikke lov til at flyde.

Alt herinde er bygget af ler. Hønsehuset, gedestalden, det hele.


MØNSTRE
De kunstfærdige mønstre er malet ved hjælp af påfuglefjer.

Indretningen
Hytternes facon fortæller, hvem der bor hvor. De unge kvinder har en rektangulær hytte, mændene de runde og de gamle bor i hytter formet som ottetaller, hvor den ene bolle er opholdsstuen, mens den anden tjener som køkken.

Indgangene til hytterne er så lave, at man næsten skal på knæ. Og så er der indenfor en ny forhindring, en halv meter høj lervæg, som man må kravle over. Den inderste sørger for, at dyrene ikke går ind i husene.

»Og så gør den også, at en indtrængende fjende er nødt til at stikke hovedet ind først. Derefter.«

Hermann Ouàlà bliver pludselig tavs og gør en sigende bevægelse med fingeren over sin strube.

Mændene har ansvaret for at bygge hytterne, men kvinderne står for udsmykningen. Og selv hønsehuset skal have fine mønstre, når ejeren er en fornem høvding.

Udsmykningen
Udsmykningsarbejdet foregår altid i marts - efter regntiden. De symmetriske mønstre males med forskellige blandinger af aske, kogødning og rødler.

Mønstrene dominerer i udsmykningen, men der bliver også malet store, kreative navneskilte på væggene - og under de fleste en tegning af en kanin.

Spørger man til udsmykningens religiøse symbolik, så lyder svaret fra Hermann Ouàlà:

»Der er ingen. Det er bare flot.«

Og så har høvdingen fundet ud af, at der er penge i sagen. Besøgende må pænt betale en erkendtlighed til familien.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
Emner
Kultur

Stednavne
Burkina Faso

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse