Sitemap | Avanceret søgning |

Den gavmilde analfabet

Oumarou Kanazoe er 73 år gammel. Han kan hverken læse eller skrive og taler dårligt fransk. Tænderne i det runde ansigt er skæve, men det har ikke forhindret ham i at få fire koner og masser af børn.

Af HENRIK THOMSEN, CHR.THYE-PETERSEN og CARSTEN INGEMANN
Publiceret 14-10-1998

Ouagadougou, Burkina Faso

Han er troende muslim, og så er han - udover at være en af de populæreste - iøvrigt også Burkina Fasos rigeste mand.

Kanazoe er nærmest en institution, og hans navn er kendt ude i de mindste landsbyer. Den driftige forretningsmand er også det nærmeste, man kommer på et socialkontor i Ouagadougou.

Hver fredag deler han gratis mad ud til 3500 sultne mennesker fra Ouagadougou og omegn.

En vestlig diplomat fortæller os, at Kanazoes gavmildhed går langt ud over, hvad selv den muslimske religion kan kræve af sine troende. Og selv om Kanazoe er mangemilliardær i den lokale valuta og meget rig efter europæisk målestok, forfølges han ikke af rygter om urent trav i sine forretningsmetoder.

Politisk magtfaktor
Men ingen lægger skjul på, at Oumarou Kanazoe er en politisk magtfaktor, som præsident Blaise Campaorà under ingen omstændigheder kan - eller vil - negligere.

En af verdens måske rigeste analfabeter er blandt meget andet formand for Handelskammeret i Ouagadougou. Kammerets medlemmer er netop ved at sige farvel til den magtfulde mand, da vi ankommer til hans kontor.

Den hårdt tilkæmpede aftale udvikler sig imidlertid til alle tiders korteste interview.

Vi begynder med - gennem vores tolk - at takke for Kanazoes tid og venlighed. Vi vil gerne høre noget om, hvordan han har bygget sit forretningsimperium op i det fattige land.

Skriftlige spørgsmål
Kanazoe, der tager imod i et lyseblåt gevandt indkøbt dyrt i Mali, spørger tolken, hvilket sprog vi taler indbyrdes. Derefter beder han os skrive vores spørgsmål ned. Vi kan hente svarene i morgen.

Så rejser han sig og går.

Vi sidder tilbage som tre spørgsmålstegn efter ordene: Hvad gik galt? Selv fotografen er mundlam. Siden skal det endda vise sig, at verdens rigeste analfabet også er glemsom. Han får aldrig sin sekretær til at skrive svarene på vores spørgsmål.

Alligevel kan vi stykke en mosaik sammen over denne særlige mand.

Det skulle nemlig hurtigt vise sig, at Oumarou Kanoze overhovedet ikke var fornærmet. Han var bare ikke meget for at udstille sine manglende evner i fransk, og i Burkina Faso er det en kendt sag, at han i det hele taget ikke taler meget.

I ærbødig respekt
Kanazoe stiller da også beredvilligt og smilende op til fotografering uden for sin kontorbygning. På ingen tid stimler de mange trængende mennesker sammen omkring ham - men i ærbødig respekt.

For det er en anden kendt sag, at får man først fortræde for Kanazoe, så hjælper han næsten altid.

Han grundlagde sin efter burkinske forhold enorme velstand som helt ung. Kanazoe cyklede til Ghana efter kola-nødder for at sælge dem i Burkina Faso. Måske var det på de lange cykelture, at det gik op for den unge Kanazoe, at vejen til velstand netop var at bygge veje. Hans forretningsimperium, Oumarou Kanazoe Enterprises, er i dag mangesidet, men først og fremmest har den driftige burkiner bygget veje, dæmninger og broer. Han er entreprenør.

Og enhver, der har oplevet Burkina Faso vil vide, at det er ensbetydende med fast arbejde i mange år fremover.

Utrolig gavmild
Men når Oumaraou Kanazoe er en af de populæreste mænd i Burkina Faso, hænger det først og fremmest sammen med hans enestående gavmildhed. Som han på sjælden vis forstår at forene med sine forretninger.

Da Burkina Faso var vært for African Nations Cup i februar i år, var mange burkinere i Ouagadougou forstemte over ikke at have råd til at komme ind og se kampene.

Kanazoe købte alle de usolgte biletter og satte sig personligt ned foran stadion for at dele dem ud. I parantes er det måske værd at bemærke, at Kanazoe var entreprenør på ombygningen af samme stadion op til turneringen.

Derfor kunne han sikkert også se det forretningsmæssige fordelagtige i, at folk kom ind og fyldte tribunerne. Kanazoe sikrede sig ved selvsyn, at folk nu også gik ind og så kampen - og ikke prøvede at sælge biletterne.

Den slags historier går der mange af.

Mad hver fredag
Da der i juli var begyndende hungerproblemer i Burkina Faso, holdt Kanazoe to ceremonier, hvor han delte mad i enorme mængder ud til folk i hovedstaden. Han lovede at gøre det samme i regionerne.

Hver fredag deler han mad ud fra det beboelsesområde, han selv ejer. Derfor er der altid mennesker, der venter i gangene uden for hans kontor for at forelægge ham deres problemer og nyde godt af Kanazoes gavmildhed.

Mange kommer allerede klokken fem om morgenen, for det siges, at man skal stå tidligt op for at møde Kanazoe. Efter klokken otte er det for sent.

Han er, som vi selv oplevede, alt for travl. Og vi forlod Ouagadougou i den gode tro, at det var glemsomhed, der forhindrede landets rigeste mand i at svare på vores spørgsmål.

Kravene afvises
Den eneste kritik, vi kunne opspore, går på, at der ikke altid er orden i betalingerne til de mange midlertidige bygningsarbejdere, som Kanazoe bruger. Nogle gange demonstrerer de.

Hvis de kræver noget, bliver Kanazoe vred. Så trækker han på sine kontakter i det politiske og juridiske system om nødvendigt.

Kommer de derimod for at tale sig til rette, så lytter Kanazoe, siger burkinerne.

Den gamle mand i den hvide klædedragt nåede ikke at få Kanazoe i tale. Men han kommer formentlig igen næste dag. Hvor skulle han ellers gå hen?

Kanazoe er nærmest en institution, og hans navn er kendt ude i de mindste landsbyer. Den driftige forretningsmand er også det nærmeste, man kommer på et socialkontor i Ouagadougou.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere