Sitemap | Avanceret søgning |

Ofring til bushens hellige fisk

Der er ingen tvivl i vores sind, da vi hører historien om det afrikanske Bobo-folks hellige fisk. Fra hele Vestafrika kommer folk til søen uden for byen Bobo- Dioulasso for at ofre kyllinger, lam og køer i håb om at få gude-fiskenes hjælp.

Af JØRGEN ULLERUP og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 04-10-1998

BOBO-DIOULASSO


TEGN FRA FISKENE
Bobo-folkets hellige fisk bliver bl.a. fodret med kyllinge-tarme.

Vi må derud.

Turen går fint. Det første stykke ad en smal markvej. Indtil bilen pludselig kommer i skred ned ad en bakke og ikke mere kan standse. Den havner midt i et kæmpe mudderhul. Og graver sig ned.

Bobo-folket er heldigvis flinke folk. En hel landsby kommer til undsætning, og efter fem timers gravearbejde og vaden rundt i mudder til knæene lykkes det til sidst at få bilen op på fast grund.

Kyllinge-ofring
Boubacar fra landsbyen har en kylling til salg for tyve kroner, og med den i benene går vi sammen ud mod fiskene. Søen ligger langt væk i et område med klipper og dybe kløfter.

I det fjerne brager lyden af et vandfald, og Boubacar begynder at slå med sin machette på træerne, mens han råber goddag til fiskene.

Søen ligger for foden af vandfaldet omgivet af kløfter, træer og lianer. Vandet er plumret, og ingen af de op til halvanden meter store fisk kommer til syne.

På et fladt klippeudspring er afrikanske familier i færd med at forberede offergaverne. De fleste har kyllinger, men en enkelt har så store problemer, at han for en sikkerheds skyld har købt et lam, som han er ved at partere.

»Det er personlige problemer, som jeg ikke kan fortælle om. Men dette er det eneste sted at løse dem,« siger Palene, som er en ældre mand fra Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.

Offeret accepteres
Boubacar skærer halsen over på kyllingen og tapper den for blod. Så plukker han den og renser indvoldene. Dem skal fiskene have.


OFFERKYLLING
Boubacar skærer halsen over på kyllingen og kalder på de hellige fisk.

»Dafranato,« goddag fisk, råber han, mens han svinger med kyllingens lange tarm i vandet. Pludseligt kommer fiskene. Først flyder deres lange, tanglignende knurhår på vandoverfladen, så åbner brede fiskemunde med spidse tænder sig for at få del i maden.

Kattefiskene er åbenbart sultne, og Boubacar ser lykkelig ud på en næsten andægtig måde.

»Det betyder, at de accepterer jeres ønske og jeres offer,« fortæller han og kaster resten af indvoldene ud i vandet.

Hvis fiskene ikke kommer, er offergaven spildt. Så vil guderne ikke efterkomme ønsket. Og skulle det ske, at et menneske falder i vandet, er det en fordel at have levet et liv på moralens lige vej.

»Syndere flåes af fiskene, men de rører dig ikke, hvis du er ren,« siger Boubacar.

Ånde- og gudetro
Af Burkina Fasos omkring ti mio. indbyggere er en fjerdedel muslimer og færre er kristne. Den overvejende del tror på traditionelle afrikanske guder og ånder. Hver Bobo-familie har for eksempel et symbol, der beskytter den, men hvis noget alvorligt går galt, søger de tilflugt hos fiskene.

Sådan har det været, siden Bobo-folket slog sig ned her. Det var jægerfolk, og fiskene i den plumrede sø blev deres guder.

Boubacar tager resten af kyllingen med hjem til de gamle i landsbyen, og vi drager afsted. Tilfredse med, at de hellige fisk vil sikre os en farefri rejse.

Få hundrede meter senere glider bilen ned i et nyt mudderhul og sidder igen uhjælpeligt fast. Her hjælper hverken fisk eller guder, men en skovl og hårdt arbejde gør underværker.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere