Sitemap | Avanceret søgning |

Afrikas truede dyrearter

Det første vilde og eksotiske dyr, gæsterne møder i Bamakos zoologiske have, grynter veltilfreds. Det er en lyserød pattegris af den slags, der mest lever i nordeuropæiske svinestalde.

Af Jørgen Ullerup og Carsten Ingemann
Publiceret 04-10-1998

Mali

Her i det muslimske Mali står svin ikke på spisekortet, og en so er et sjældent dyr. Ikke særligt truet, faktisk har det fået en stor indhegning, hvor det kan vælte sig rundt dagen lang i hele svineriet af mudder og fluer.

Truet kan man derimod i høj grad kalde den næste attraktion. Da vi spejder ned i fiskedammen for at se de tropiske fisk, finder vi en halv ged midt i åkanderne med bugen i vejret. Den er hårdt angrebet af maddiker. Stanken er fæl, og selv de få tilbageværende fisk er flygtet væk fra dette makabre drama, som ingen har nogen forklaring på.


Et sjældent eksemplar
I Mali spiser man ikke svin, og en so er et sjældent dyr.
 

Ideen om at opsøge den zoologiske have i Bamako har vi fået fra en god kollega. Eller rettere en tidligere god kollega, for oplevelsen er en af de mest kvalmende, man kan forestille sig, og den halve ged er kun begyndelsen.

Den zoologiske have var engang Bamakos stolthed. Meget apropos betyder Bamako krokodille, mens Mali betyder flodhest, oplyser vores medbragte turfører.

Dyreparken er anlagt i et kuperet terræn i udkanten af byen lige overfor den såkaldte præsidentbakke, hvor Malis præsident, Alpha Oumar Konare, bor tilbagetrukket fra de beskidte slumkvarterer i den forurenede hovedstad.

Ram stank
I blæsevejr kan selv præsidenten næppe undslippe den ramme stank af død, råd og dyreeskrementer, som hænger over hele området.

Derimod generes han sjældent af støjen fra glade børnestemmer. Man behøver nemlig ikke stå i kø for at komme ind i Bamakos zoologiske have. Dagens gæster består udover os af en lille gruppe drenge, der mest er kommet for at se aberne.


Aberne
En lille gruppe drenge fodrer aberne med jordnødder.


Vi giver drengene nogle jordnødder, som de kan kaste ind til de udmarvede dyr. En af bavianerne er så dårlig til at gribe, at den i stedet vælger selv at opsøge maden. Den smutter ud gennem et af hullerne i burets rustne hønsetråd.

Drengene råber »donke, donke« til chimpanserne. De nægter at kaste jordnødder, før chimpanserne opfører en dans. Chimpanserne adlyder modvilligt, gynger lidt i stativet og klapper med fodsålerne.

Så skynder de sig hen for at gribe belønningen.

De er sultne.

Mali rangerer blandt Afrikas absolut fattigste og mest forgældede lande. Af de omkring ti mio. indbyggere er halvdelen under 15 år. Færre end hver fjerde voksne er i stand til at læse og skrive, korruption er en livsstil, og fire mio. malier er flyttet til udlandet i jagten på et arbejde.

Alligevel var der råd til at bygge en flot zoologisk have for de vilde dyr, hvoraf enkelte stadig lever frit i bushen få kilometer udenfor hovedstaden. Til gengæld er det svært at skaffe penge til at fodre dem.

Mætte eller døde
De tykke kvælerslanger virker umiddelbart mætte. Eller også er de døde. De ligger ubevægelige i et cementhus og er svære at få øje på. Heller ikke de to krokodiller er særligt kundevenlige. Derimod er her mange æsler. Trætte og mølædte æsler, der traver rundt på havens stier.

»Det er foderet,« fortæller Mamadou Dumiere, som er overdyrepasser i haven: »Hver morgen skærer vi halsen over på to æsler og giver dem til de vilde dyr.«

Bamakos Zoo har indgået en aftale med en særlig æselopkøber, der rejser ud til landsbyerne for at finde de mest udkørte æsler. Han køber dem i bundter for 50 kr. stykket, og de får lov til at gå frit rundt i haven, indtil deres tur kommer.

Mamadou er ked af, at der ikke kommer så mange gæster. For ti år siden var her mange flere dyr, men de døde, og der er ikke råd til at skaffe nye, forklarer han.

I den kvalme varme fortsætter vi op til striben af bur med rovdyr. De er tomme. Først ved nærmere eftersyn får vi øje på to skræmte øjne i hjørnet af et bur.

Tortur under forhør
Helt automatisk mindes vi tophistorien på forsiden af Bamakos aviser i disse dage. Amnesty International har i en rapport fastslået, at Malis politi stadig anvender tortur under forhør.

Den slags kritiske artikler tåles af magthaverne. Aviser og private radiostationer fik en vis frihed efter Malis revolution i 1991, da diktatoren Moussa Traore blev væltet, og Mali indførte et såkaldt demokrati med såkaldt respekt for menneskerettighederne.

Hyænen i hjørnet af buret er der ingen, der bekymrer sig om. Den har aldrig været anholdt, men den ligner en, som med nød og næppe har overlevet mange års tortur. I Bamakos Zoo er der rigeligt arbejde for både Brigitte Bardot og Dyrenes Værn.

Selv om Afrikas vilde dyr er truet af storvildtjægere og svindende naturområder, har dyrene i naturen det med sikkerhed bedre end i zoologisk have i Bamako.

Måske med undtagelse af løverne. De har deres egen løbegård, der her i regntiden er vokset til en jungle. Overalt ligger knoglerester og kranier, for rengøring er et ukendt begreb i haven.

En vagtmand med en bred sivhat på hovedet og en transistorradio i hånden stirrer tomt ud i luften, da vi spørger ham om, hvor mange løver, der mon er?

»Jeg har ikke tal på dem, men der er flere end fire. Måske ti,« svarer han.

Ved en ihærdig eftersøgning lykkes det os at spotte tre. Resten er forsvundet. Eller de har spist hinanden. Til gengæld er der godt styr på både den enlige Leopard-mor med unge og den lige så ensomme panter.

Ubevægelige rovdyr
Hver af de smukke rovdyr har ca. fire kvadratmeter at boltre sig på. De ligger ubevægelige på gulvet. På halvtaget over deres bur ligger kød til tørre. Det viser sig at være afskårne kønsdele fra foderæsler, som rovdyrene ikke vil æde.

En træt kamel, to skildpadder og en falk senere er besøget slut. Et farvestrålende skilt får os et øjeblik til at gå i retning af søelefanten, indtil det meddeles, at den netop er afgået ved døden. Desværre.

Hvorfor?

»Måske fordi den ikke havde lyst til at spise mere,« forklarer vagtmanden med sivhatten med et indforstået nik.

I den nordlige del af Mali i nærheden af den arkæologiske og historiske by, Mopti, siges elefanter at leve frit. Og i søer i den vestlige del af landet bor de vilde flodheste. Til alt held er ingen af dem havnet i zoologisk have i Bamako.

Også krokodiller skulle leve frit i Niger-floden, men vi undlader at efterforske oplysningen. Vi skynder os ud af zoo uden at tage imod tilbuddet om at spise frokost i havens restaurant, selv om den ifølge menukortet serverer afrikanske, asiatiske og franske specialiteter.

Lysten til friske søelefant-bøffer er behersket.


Fodringstid
Den ene af to krokodillefarme i Afrika ligger i Bamako.

Krokodillefarm
I stedet kører vi ud til et andet forstadskvarter, hvor en kendt malisk politiker eksperimenterer med en krokodillefarm. Mamadou Maribatrou Diaby stillede op til præsidentvalget sidste år, men tabte. Nu koncentrerer han sig om sin skindforretning og et forsøg på at avle krokodiller.

I et mudret cementkar på otte gange 25 meter ligger omkring hundrede voksne krokodiller og dovner den i varmen. De vækkes først til live, da Diabys 26-årige søn, Tidiane, åbner en sæk med frisk mad.

Det er affald fra fåre- og gedeslagteriet på nabogrunden, og det er guf for krokodiller. De slår med halen, klapper med næbbet og kæmper sig vej hen til kanten.

»Der findes kun to krokodillefarme i Afrika. Vores og en i Kenya,« fortæller Tidiane: »Washington- konventionen forbyder slagtning af krokodiller, men man kan få en licens til at slagte og handle med skind, hvis man kan opdrætte dem i fangenskab. Efterspørgslen efter krokodilleskind er så stor, at det kan blive en interessant forretning.«

Diaby-familien forsøger, men det er svært. Ligesom Malis befolkning, hvor gennemsnitslevetiden er 46 år, dør mange af krokodillerne som helt små. Enten bliver de ædt af hannerne, eller også går de til i det møgbeskidte vand.

På vej hjem skammer vi os næsten over vores frygt for de vilde dyr under vores overnatninger i ørkenen og i bushen. I Mali er det de vilde dyr og ikke mennesker, der befinder sig i konstant livsfare.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
Emner
Dyr

Stednavne
Mali

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse