Sitemap | Avanceret søgning |

Den danske prinsesse i Nouakchott

Den 33-årige Lakhsara Mint Dié er en dansktalende, mauretansk prinsesse. Hendes mor er dansker, og hendes far er parlamentsmedlem og overhoved for en af de mægtigste adelige familier i det fattige vestafrikanske ørkenrige.

Af JØRGEN ULLERUP og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 02-10-1998

NOUAKCHOTT

Veninderne kalder hende for Lady Lak.

Her er kolossal forskel på rig og fattig. Mens flertallet af indbyggerne i hovedstaden Nouakchott bor i små enrumshuse eller slumhytter, byder Lakhsara indenfor i sin skønhedssalon i sine forældres villa.

Det er en velduftende vestlig oase med klimaanlæg, dyre cremer og det mest moderne udstyr til elektrolyse og skønhedsbehandling. Mauretaniens første af slagsen. Kunderne er fortrinsvis diplomater eller rige forretningsfolk.

»Jeg føler mig både som europæer og som mauretaner,« siger Lakhsara, klædt europæisk i bukser og polotrøje, men altid med et farvestrålende mellafa-sjal i indisk bomuld over hovedet, som traditionen byder i det islamiske Mauretanien.

Født i Paris
Lakhsara er født i Paris, men er opvokset i Mauretanien. Som 20-årig flyttede hun i fire år til Danmark for at læse, og siden tilbragte hun fire år i Bordeaux i Frankrig og et år i Canada.

Alligevel valgte hun Mauretanien og en mauretansk mand. Mange ægteskaber er arrangerede i Mauretanien, men Lakhsara valgte selv. Men unge mauretanere har begrænsede muligheder for at flirte inden ægteskabet, og mange kender næsten ikke hinanden. Som adskillige andre er Lakhsara i dag fraskilt og bor hos forældrene med sin fire-årige søn, Younes.

»Det er ikke altid let at være en bindestreg mellem to kulturer. Jeg er ofte splittet, og det er altid mig, der skal tilpasse mig, hvad enten jeg er i Mauretanien eller Europa. Jeg kan godt lide Danmark for den frihed og anonymitet, jeg nyder der. I Mauretanien er jeg glad for det tætte fællesskab og sammenhold, vi lever i. Vi er altid sammen med venner, og vi behøver ikke at drikke for at more os,« siger hun.

Lakhsara er muslim, men ikke praktiserende. Ifølge prinsessen er det ikke nogen skam for en kvinde at blive skilt i Mauretanien. Snarere tværtimod. At blive gift mange gange er et tegn på, at kvinden er både selvstændig og attraktiv.

Men fordi hun kommer fra en kendt familie, er der stramme grænser for, hvad hun kan tillade sig. For at værne om respekten for familiens navn kan Lakhsara for eksempel ikke gå på diskotek, og det ville være svært for hende at bo som enlig mor i en lejlighed med sit barn.

En åben invitation
Det ville blive opfattet som en åben invitation til mændene. Problemet ved at bo hjemme er derimod, at mange mænd ikke kunne drømme om at tage kontakt, fordi deres familie ikke befinder sig på samme sociale niveau.

»Det er et problem for flere kvinder i familien at blive gift, fordi mændene holder sig tilbage i respekt,« forklarer hun.

At tilhøre overklassen indebærer, at man sørger for de fattige. Mauretanien afskaffede først slaveriet i 1981, og mange sorte tidligere slaver har stadig et underdanigt forhold til deres tidligere herrer.

Under vores besøg hos Lakhsara kommer flere mauretanere forbi villaen for at få penge til benzin eller mad og vand.

»De stoler på os. Når naboens søn skal til lægen, er det mig, der skal køre ham derhen, og det er mig, der betaler regningen og medicinen. Folk i Danmark undrer sig over, at vi skal give så meget, men danskerne betaler jo det samme eller endnu mere i skat.«

Drømmen om udvandring
Lakhsara forstår godt, at de fattigste mauretanere drømmer om at udvandre til Europa. Men hun tager afstand fra de unge veluddannede, der vælger at forsvinde i stedet for at blive og bidrage til udviklingen af det fattige land.

Selv går hun med planer om at hjælpe kvinderne. Enten ved at oprette en skole eller en fond, som kan styrke kvindernes uddannelse og støtte dem,der efter en skilsmisse tvinges ud i prostitution.

Kvinder i Mauretanien er dog ikke specielt undertrykte. Maurerne levede traditionelt som nomader, og i teltet i ørkenen var det kvinderne, der holdt sammen på familien.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Lakhsara Mint Dié
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere