Sitemap | Avanceret søgning |

Skæv tilvækst giver Verden problemer

I 1960 udgjorde klodens samlede befolkning omkring tre mia. mennesker. Næste år runder den seks mia., og om hundrede år ventes antallet af sultne munde at nå op på over ti mia.

Af JØRGEN ULLERUP
Publiceret 30-09-1998

Disse tal har i årtier fået alverdens politikere til at advare om, at befolkningsbomben ville resultere i sult- og miljøkatastrofer af hidtil ukendt omfang.

I flere dele af verden er udviklingen dog vendt langt hurtigere, end eksperterne turde håbe på. Økonomisk vækst, kvindefrigørelse og globaliseringens påvirkning af adfærdsmønstrene har fået kvinder i store dele af verden til at føde færre børn.

Alarmerende få børn, advarer eksperterne. Mens det fattige Afrika trues af overbefolkning, risikerer en skrumpende befolkning i en række rige lande at skabe mangel på arbejdskraft og pensionsbetalere.

I dag er antallet af indbyggere i Europa (inklusiv Rusland) og Afrika omtrent lige store. Men fortsætter de seneste års tendens i fødselstallene, vil der i 2050 være tre gange flere afrikanere end europæere.

Eksperter uenige
De nye fremskrivninger har fået eksperterne til at strides om, hvilken verden, vi går i møde.

»Debatten blandt demografer har ændret sig betydeligt i de senere år, for nedgangen i fødselstallet har været større, end nogen forestillede sig. Det gælder i de rige industrilande, i Sydamerika, i Asien og endog i dele af Afrika,« fortæller Jean-Claude Chesnais, der er direktør for Frankrigs statslige demografiske institut i Paris:

»Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at der stadig eksisterer et dramatisk problem i store dele af Afrika. Det vil i mange år fremover fastholde presset på Europas grænser. Men er Europa i stand til at kontrollere indvandringen, vil vi kunne udnytte det til vores egen fordel,« siger forskeren.

Han henviser til, at det ofte er den bedst uddannede del af befolkningen, der vælger at udvandre. Ligesom USA i historiens løb har samlet eliten fra urohærgede lande eller forfulgte folkeslag, vil også Europa ud fra en lidt kynisk synsvinkel kunne profitere på udvandringen.

Overdreven frygt
Også andre af verdens befolkningseksperter har i de seneste år konkluderet, at rædselsscenariet om en overbefolket klode er overdrevet. Befolkningstallet vil toppe på under 11 mia. og derefter falde, mener de.

En fremtrædende forsker fra American Enterprise Institute i Washington, Ben Wattenberg, skrev for nylig i avisen New York Times, at problemet med befolkningstilvækst lakker mod enden, og at udsigten til en mere menneskefattig planet vil skabe nye problemer. F.eks. vil der ikke være nok unge til at betale de ældres pension.

»Aldrig før er fødselstallene faldet så kraftigt, så hurtigt og i så lang tid over hele verden. Fem børn pr. kvinde. Så fire. Så tre. Så færre end tre. I deres fremskrivninger af verdensbefolkningen manglede demograferne pludselig 650 mio. mennesker i år 2050. Mange flere vil snart blive meldt savnet. De vil aldrig blive født.«

Flere lande skrumper
Italienske kvinder har rekord i at føde få børn. Støvlelandet blev for nylig det første land, hvor der er flere ældre over 60 år, end der er unge under 20 år. Fødselsraten faldt til under 1,2 børn pr. kvinde. I år vil Tyskland, Grækenland og Spanien formentlig gøre Italien selskab.

Befolkningen skrumper også ind i Japan. Sidste år faldt fødselsraten til 1,39 pct., langt under de 2,1 pct., som skal til for at holde et lands befolkningstal stabilt.

Direktøren for FNs befolkningsorganisation, UNFPA, Nafis Sadik, anerkender, at fødselsraten er gået kraftigt ned i flere dele af verden. Men det betyder ikke, at befolkningsbomben er afmonteret, mener han og advarer mod at drage forhastede konklusioner.

Også chefen for the Population Institute i Washington, Werner Fornos, advarer mod at lade de rige landes problemer med at betale folkepensionen overskygge problemerne i den fattige verden, hvor menneskebomben stadig tikker.

I en rapport vurderer instituttet, at 98 pct. af verdens årlige befolkningsvækst vil ske i de fattigste lande, og at det nødvendigvis vil udløse katastrofer.

Også hos FNs befolkningsorganisation i New York afvises det, at befolkningseksplosionen er et overstået kapitel, selv om væksten er på vej til at flade ud. Siden 1965 er fødselstallet i gennemsnit skåret ned til det halve i den tredje verden, fra seks til tre børn pr. kvinde. I Bangladesh er tallet i det seneste tiår faldet fra 6,2 børn pr. kvinde til 3,4. Det er et større fald end i de sidste to århundreder.

Kontrol over tilvæksten
Ifølge FNs fremskrivninger for det 21. århundrede, som går ud fra, at fødselstallet i gennemsnit vil ligge på godt to børn pr. kvinde i de kommende årtier, vil verdensbefolkningen nå op på ti mia. i 2100, 10,8 mia. i 2150 for at stabilisere sig på knap 11 mia. mennesker omkring 2200.

Virkeligheden kan meget vel blive anderledes. FN har allerede flere gange nedskrevet forventningerne. I 1992 blev verdensbefolkningen i år 2200 således vurderet til knap 12 mia.

Årsagen til det uventede store fald i antallet af fødsler i en række lande er en kombination af mange ting. Bedre uddannelse, større selvstændighed og karrierebevidsthed blandt kvinder, billig adgang til prævention og senere ægteskaber.

Befolkningen er ikke kun faldende i de rige vestlige lande. Også i en række tidligere udviklingslande som Kina og Thailand er fødselsraten nu droppet ned under de 2,1 børn pr. kvinde, som er nødvendige for at fastholde status quo.

Afrika fordobles
Kun i verdens fattigste lande holder tendensen ikke, og Afrika er det sorteste punkt på verdenskortet. Få timers flyrejse fra Europa fortsætter befolkningsvæksten i et rasende tempo, som i løbet af det næste kvarte århundrede vil fordoble Afrikas befolkning.

Eksplosionen vil skabe enorme problemer med at skaffe jobs og betale for fødevarer, uddannelse og et velfungerende sundhedsvæsen. Hvert år ryger adskillige millioner i fattigdomsfælden, og internationale eksperter frygter, at overbefolkningen vil sprænge naturens evne til at bære belastningen.

Flere indbyggere i de fattige landområder vil søge ind mod de store byer. Mange vil drømme om at udvandre til nabolandene eller det rige Vesten.

I Europa vil situationen blive den stik modsatte. Her vil befolkningen blive mindre. Måske som et resultat af civilisationens naturlige og uundgåelige cyklus, mener Jean-Claude Chesnais i Paris. Det vil blot skabe andre problemer, fastslår han:

»På mange måder er lave fødselstal fantastiske. At kontrollere befolkningstilvæksten i Kina, Bangladesh og dele af Afrika er en triumf. Men det handler ikke kun om tal, og Europa er måske gået i spidsen for en meget uheldig tendens. For man kan ikke have en velfungerende verden uden børn.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere