Sitemap | Avanceret søgning |

Slaver uden lænker

Spørg en sort maurer i Nouakchott, om han er sort, og han vil svare nej. Han er araber. Spørg, om han er søn af en slave, og han vil højst sandsynligt blive fornærmet.

Af JØRGEN ULLERUP og CARSTEN INGEMANN
Publiceret 26-09-1998

NOUAKCHOTT


SLAVERNES KYST
17 år efter, at slaveriet blev officielt ophævet, er slavementaliteten fortsat dybt forankret i det fattige land.

Spørg en hvid maurer, om hans familie holder slaver, og han vil svare, at det er længe siden, og at sorte og hvide maurere i dag lever sammen som ligestillede arabiske søskende.

Alligevel er mønstret det samme, hver gang man besøger en mauretansk familie. Mens de hvide maurere spiser, serverer de sorte, og det er også dem, der passer på huset og fejer gaden.

Slaveri er både et tabu og et politisk sprængfarligt emne i det store ørkenrige Mauretanien, hvor arven efter flere århundreders traditioner med slaveri stadig hænger som en skygge over forholdet mellem de 2,3 mio. indbyggere.

Tibage til feudaltiden
For helt at forstå omfanget er det nødvendigt at foretage en mental rejse tilbage til de feudale tider med et indviklet stamme- og kastesystem,hvor adelige, lærde, krigere, smede og slaver indtog deres faste pladser. Sådan fungerer det fattige Mauretanien stadig i vidt omfang i dag.

Det gamle herrefolk var de hvide, men solbrændte arabere, klædt i lyseblå eller hvide kjortler. Det var rige mauriske nomadefolk, der på deres handelsrejser til det sorte Afrika syd for Sahara byttede sig til slaver, som de tog med hjem som billig arbejdskraft. De hvide sidder stadig på både den økonomiske og politiske magt.

Sønnerne af slaverne, haratinerne, er klædt i de samme lyseblå kjortler, daraaer. Enkelte af dem har succes i forretningslivet og i statsadministrationen, tre er endog blevet ministre, men flertallet lever som tjenestefolk eller arbejdere, ofte på deres tidligere herrers nåde.

Mauriske folk
Fælles for dem er, at de på trods af deres hudfarve føler sig som arabere, en del af det mauriske folk. Nok var deres forfædre slaver, men de blev ikke holdt i lænker og blev sjældent solgt. De levede sammen med de hvide og organiserede sig efter samme kasteinddelinger. Ordet slave var et udtryk for det laveste trin på den sociale rangstige.

Mauretanien var et af de sidste lande, der afskaffede slaveriet. Det er officielt blevet forbudt tre gange, senest ved en lov fra 1981, 20 år efter selvstændigheden fra kolonimagten Frankrig.

Ifølge de fleste internationale organisationer og vestlige diplomater i Nouakchott er der ikke beviser på, at slaveri stadig praktiseres bortset fra få isolerede tilfælde.

Kritikere i fængsel
Alligevel er slaveri landets mest sprængfarlige politiske emne, selv om de fleste almindelige mauretanere helst undgår at tale om det. Mauretanske menneskeretsforkæmpere hævder, at op mod 100.000 sorte reelt lever som slaver.

I marts blev fem kritikere idømt fængselsstraffe på 13 måneder, fordi de havde bidraget til et fransk TV-program, hvori visse sorte kvinder ikke kunne forlade deres herrer, fordi deres børn blev tilbageholdt som gidsler.

De dømte blev benådet efter to måneder i fængsel. En af dem var professor Cheikh Saad Bouh Kamara, der leder den uafhængige menneskerettighedsorganisation, AMDH, i Nouakchott. Han blev anklaget for at skade Mauretaniens omdømme i udlandet.

»De ønskede at skræmme os. I stedet opnåede de at fortælle hele verden om forholdene her,« siger professor Kamara, der selv er en blanding af en hvid maurer og en sort haratin:

»Slaveriet lever videre i flere egne af landet, navnlig i den nordlige del, hvorfra Smacide, den mægtigste af de hvide maureres stammer, kommer. Mange arbejder stadig gratis for deres herrer, og mange kvinder voldtages og tvinges til at blive. Når haratinere dør, beholder deres herre ofte arven«.

Krav om undersøgelse
Ifølge Kamara er det umuligt at vurdere omfanget. AMDH kræver, at der gennemføres en undersøgelse med deltagelse af bl.a. Amnesty International, og at regeringen gør mere for at sikre de sortes rettigheder, uddannelse og jobmuligheder.

»Mauretanien er gennemsyret af slavementaliteten. De sorte haratiner diskrimineres, fordi de er sønner af slaver. Mange haratiner føler sig stadig som slaver, og regeringen gør slet ikke nok for at straffe brud på forbudet,« mener han.


Slaver uden lænker (2)
SLAVERNES KYST

Historien lyder anderledes, når den forklares af de hvide maurere. De lægger vægt på, at de tidligere slaver er frie til at rejse, men at mange vælger at blive hos deres herrer, fordi de ikke har nogen steder at rejse hen.

»I dag kan man nærmest betegne de tidligere slaver som en byrde for deres familier. Der findes ikke noget socialt sikkerhedsnet i Mauretanien. Familierne føler sig forpligtet til at sørge for deres tidligere slaver, som ellers ingenting har,« siger Ahmed Ould Wenane fra en af Mauretaniens gamle mauriske familier i den hellige by, Chinguetti.

Familie-solidaritet
I hovedstaden Nouakchott tilføjer en velhavende forretningsmand, at familiesolidariteten er meget vidtrækkende. Men han erkender, at mange hvide maurere køber aflad for deres forældres synder ved at sikre deres slavefamilier økonomisk.

For regeringen er det vigtigt at fastholde, at slaveriet er endegyldigt afskaffet. Ellers risikerer Mauretanien at blive frataget hjælp fra de vestlige lande. Alligevel dukker emnet hyppigt op i den politiske debat.

Bevidstheden og utilfredsheden hos haratinerne er voksende, forklarer professor Kamara, og flere oppositionspartier bruger de sortes rettigheder i deres politiske kamp mod general Maaouya Ould Taya, der blev valgt til præsident i 1992 efter 14 års militærstyre.

Tiden arbejder for de sorte. Adskillige hvide mauriske nomadefamilier mistede deres formue, da tørke dræbte deres kameler, og de måtte flytte fra ørkenen ud til kystbyerne. På grund af slaveriet har mange af dem aldrig lært at arbejde, men i dag har de ikke længere råd til at forsørge deres slaver.

Nederst på stigen
De hvide og de sorte maurere udgør hver ca. en tredjedel af Mauretaniens befolkning. Den sidste tredjedel består af ikke-arabere, navnlig sorte afrikanere indvandret fra nabolandet Senegal. De står nederst på den sociale rangstige og ses ned på også af de sorte maurere.

For at gøre det hele endnu mere kompliceret var slaveriet også udbredt hos de sorte afrikanere indtil ophævelsen i 1981. Slaverne var ofte krigsbytte fra andre afrikanske stammer, og også de lever i dag i et afhængighedsforhold til deres tidligere herrer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten