Sitemap | Avanceret søgning |

Livsnerven gennem Sahara

Ali har god brug for sin sorte turban, der kun efterlader en smal sprække ved øjnene. En lang dag og en hel nat har han siddet midt i sandhvirvlerne på toppen af en bunke jernmalm i en togvogn tværs gennem Sahara.

Af JØRGEN ULLERUP og CARSTEN INGEMANN
Publiceret 19-09-1998

NOUADJIBOU

Den 18-årige mauretanier er ansat som vagtmand på Mauretaniens livsnerve. Et imponerende tog med tre lokomotiver og 250 vogne, der tidligt om morgenen pruster sig vej ind til havnen i Mauretaniens nordligste kystby, Nouadjibou.

Toget er flere hundrede meter langt og fragter jernmalm fra enorme miner i Zouerat 650 kilometer borte. Jernbanen og malmen har siden 1960erne været afgørende for det fattige og forgældede vestafrikanske land, hvis eneste anden økonomiske aktivitet af betydning er fiskeri.

Eneste transport
For de lokale er toget det eneste transportmiddel gennem sandet, efter at kameler er gået af mode. Ovenpå malmen ligger sække med ris, linser og mel. Hyrder kommer med flokke af får. Dyrene er heldige med at slippe med en forstuvning, når de kastes ned fra togvognene.

Også fødevarehjælp fra Europa til Mauretanien fragtes med toget, fordi der ikke findes nogen vej mellem landets to største byer. Det sejles til hovedstaden Nouakchott, køres med lastbiler til ørkenbyen Choum, hvor det læsses på toget til Nouadjibou.

Transporten er velorganiseret og aflæsningen er færdig på få minutter. Mænd i lange, folderige daraa-kjortler og blå, sorte og hvide turbaner står parat med Nouadjibous foretrukne lastbiler, små æseltrukne kærrer.

Nomade-liv
Flertallet af de godt to mio. mauretaniere levede oprindeligt som nomader, men de mistede deres dyr, da regnen holdt op. Nu bor de i hurtigt sammenflikkede telte og huse i udkanten af byerne. Mange vil det ikke anderledes. For en mauretansk nomade er tanken om at slå sig ned for evigt ligeså fjern, som det ville være for en sigøjner at sælge campingvognen.

Religionen rummer en del af forklaringen på, hvorfor folk alligevel ikke ligger og dør i rendestenen. Islam byder de rettroende med alle midler at hjælpe deres medmennesker, og familiebegrebet rækker vidt.

Seks ud af ti mauretaniere er analfabeter, og gennemsnitslevealderen er 51 år. Det skyldes ikke mangel på apoteker. På hovedgaden i Nouadjibou ligger de første hundrede af slagsen side om side. Konkurrencen er fri, og åbenbart slår mauretaniernes forbrug af medicin alle rekorder.

Mauretanierne har et begrundet håb om, at bedre tider er på vej. Geologiske satellitter er i stand til at se gennem sandet ved hjælp af magnetfelter, og de har sidste år afsløret store forekomster af guld, uran, kobber, kobolt og diamanter.

For Ali er det altsammen kun ord. Han hviler ud i et skur ved banelegemet og tager aftentoget tilbage gennem Sahara til Zouerat.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere