Sitemap | Avanceret søgning |

Fiskerne i Sahara

Herude på kanten af livet, her hvor den mægtige Sahara-ørken brydes af Atlanterhavet, er det et forunderligt møde.

Af JØRGEN ULLERUP og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 16-09-1998

SAHARA

Vind- og vejrbidte fiskere med fem meter lange fiskestænger og deres simple hytter flikket sammen af pap, brædder og bølgeblik.

Flere timers kørsel fra den nærmeste by i det sydlige Marokko bor og arbejder Saharas fiskere. På den ene side har de det frådende hav, på den anden den ubarmhjertige ørken.

Milude på 42 år og hans 37-årige lillebror, Mustafa, har forladt deres familier for i fem måneder at følge fiskenes vandring.

Fra toppen af 50 meter høje skrænter kaster de deres liner med 100 grams blylodder ud i den brusende brænding. Eller de klatrer med dødsforagt ad skrøbelige rebstiger kun fastgjort til en bunke sten ned på klipperne for at fiske.

Skrænten er undermineret af havet og ser ud til at kunne knække når som helst. Men brødrene forsikrer, at de endnu ikke har mistet nogen kolleger.

Miludes familie bor 800 kilometer borte i Safi, mens hans bror kommer fra Tantan længere nede af kysten. Som nomader bryder de op hvert år i begyndelsen af maj for at mødes på deres fiskeplads øverst på skrænten.

Penge til vinteren
I slutningen af september, når Saharas sandstorme går til angreb for at udslette alt menneskeskabt, vender de hjem igen.

»På gode dage kan vi fange fem eller seks kilo, bl.a. havkat,« fortæller Milude, der ikke har lagt sin opsparing hos tandlægen.

Hver dag kommer en fiskebil fra fiskemarkedet i Tantan og opkøber fiskene for ti dirhams, ca. syv kr. kiloet. Pengene går ubeskåret til vintermånederne.

Atlanterhavskysten ud for det besatte Vestsahara og Mauretanien tilhører verdens mest fiskerige farvande, og Marokko har investeret massivt i store fiskeindustrier i byerne Laayoune og Dakhla.

Fiskerne beretter, at det tidligere var nok at kaste et net i vandet for at fange aftensmaden. Nu er det sværere, for hundredevis af europæiske og afrikanske industrikuttere har reduceret bestanden væsentligt.

Milude har svært ved at forestille sig nogen anden tilværelse end sommeren med fiskestangen. Og som det er skik på egnen, byder han de fremmede på te i sin hytte, hvor en ussel briks er det eneste møbel.

Stille dage
Herude på skrænten findes hverken toilet eller brusebad, og fiskernes slidte tøj er efterhånden klar til sæsonens vask.

Hele dagen går med at smide de lange liner ud over kanten og at rulle ind igen på de solide fiskehjul.

Om aftenen mødes brødrene med andre fiskere omkring grillen.

»Dagene er stille herude, og vi går tidligt til ro. Det vænner man sig til,« siger Milude. For ensomheden er ikke det værste herude midt i ingenting. Det værste er den samme kost fem måneder i træk. Fisk, fisk og atter fisk.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Fiskerne
Foto: Carsten Ingemann


Hasarderet teknik
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere