Sitemap | Avanceret søgning |

Borgmesterens egen by

Borgmesteren hedder Jesus. Jesus Gil y Gil - og det er ham, det hele drejer sig om. Han har slået sig op som konge over Marbella, Costa del Sols perle, en by fuld af skattetrætte skandinaver, tyskere, englændere, arabere og - ikke mindst - russere.

Af MIKKEL HERTZ, JETTE ELBÆK MARESSA og JESPER VOLDGAARD (foto)
Publiceret 02-09-1998

Marbella, Spanien


Borgmesterens egen by (1)
Biler og både i millionærklassen dominerer billedet i Puerto Banus, Spaniens vel nok mest eksklusive lystbådehavn. Nyrige russere i tusindvis er de seneste par år strømmet til Marbella.


De fleste, der slår sig ned her, er mere end velhavende, og de er ikke bare rige.

De er ufatteligt, stinkende rige, og det ses tydeligt.

Nyrige russere i tusindvis er de seneste par år strømmet til byen. Mens rublen rasler ned, og deres hjemland er i dyb krise, har de her fundet en sikker havn for deres hurtigt tjente millioner.

De har købt mondæne restauranter og cafeer, diskoteker, modebutikker, ejendomskomplekser og grundstykker, samt hurtige biler og lystbåde, der får færgernere mellem Helsingør og Helsingborg til at ligne joller.

Det siges, at man kan straks kan kende russerne, når de lander i lufthavnen i Malaga: Det er dem, der ankommer med plastikposer - fyldt med penge.

Kulsorte penge
Det siges også, at de har købt sig tilstrækkelig indflydelse på rådhuset til her, i ro og mag, at vaske deres kulsorte millioner hvide som sne.

»Marbella er som en magnet,« siger det socialistiske kommunalbestyrelsesmedlem Isabel Maria Garcia Marcos. »De sorte penge strømmer hertil fra hele verden: Mafiapenge, narkopenge og alle andre former for ulovlige penge. Borgmesteren ved det - og han er bedøvende ligeglad.«

Socialisterne og andre partigrupperinger kan råbe så højt de vil. Ikke mange lytter.

Borgmester Gil y Gil sidder på 18 af de 25 pladser i byrådet, valgt på hans egen populistiske liste. Han erobrede som leder af partiet »GIL« borgmesterposten første gang for otte år siden og har holdt den i et sikkert greb lige siden - mest på tomme løfter og enorme investeringer, der har efterladt byen dybt forgældet, men gjort borgmesteren selv til en overmåde holden mand.

Sponsor for fodboldklub
Gil y Gil havde lovet Jyllands-Posten et interview - men da det kom til stykket var han bortrejst, i Madrid, hvor han ejer fodboldholdet Atletico. Da han i sin tid erobrede borgmesterposten i Marbella, sørgede han straks for, at den lille og dengang fattige kommune blev storsponsor for klubben i Madrid. Men det er kun én af hans mange bibeskæftigelser.

Han ejer også en blomstrende entreprenørvirksomhed, der er i gang med at plastre Marbella og omegn til med nye hoteller, beboelseskomplekser og forretningscentre - og det er den forretning, der har gjort ham så kontroversiel.

Zone- og byplanlægningen, der er vedtaget af det regionale styre i Andalusien, blæser han højt og flot på. Han bygger, hvor han vil, så højt han vil, og så stort han vil. Dér, hvor der tidligere var grønne områder, og oven på historiske mindesmærker - det generer ham ikke det mindste.

Borgmesterens store fremtidsplaner for Marbella tiltrækker byggefuskere, som drømmer om at lave penge på hans mange projekter - som den kunstige ø, han vil anlægge ud for Puerto Banus, Spaniens vel nok mest eksklusive lystbådehavn lige syd for Marbella.

Flot på tegnebrættet
Det ser flot ud på tegnebrættet: En ø på 150.000 kvadratmeter med et mondænt kongrescenter og et stort casino samt restauranter og indkøbs- center. Men de fleste forventer, at det går med ø-projektet som med så mange andre af borgmester Gils store planer. Første gang, han blev valgt, skete det blandt andet på et løfte om at anlægge en japansk-inspireret bane til højhastighedstog fra lufthavnen 30 kilometer mod nord og direkte til centrum af Marbella. Enhver, der har gået bare et halvt år på teknisk skole, kunne se, at planerne var aldeles urealistiske. Men størstedelen af vælgerne købte dem alligevel.

Gil y Gils forretningsmetoder i lokalpolitik bygger ikke alene på hans enestående talenter for at kunne sælge hvad som helst til hvem som helst. Han efterlader ingen tvivl om, at det er sikrest ikke at tale borgmesteren imod.

Han er kendt for at sende trusselsbreve til dem, der ikke makker ret. Og bliver nogen nærgående, har han sikret sig ved at oprette et kommunalt politikorps, der tillige fungerer som hans personlige livvagt.

»Sådan er Andalusien«
En fremmed kan undre sig over, at manden - såfremt alle beskyldningerne mod ham er sande - ikke for længst er spærret inde. Men sådan er Andalusien, siger de lokale: En afkrog af Europa, med sine egne regler - eller mangel på samme.

Og så har manden i øvrigt allerede afsonet én fængselsstraf. For år tilbage blev et halvt hundrede mennesker dræbt, da en næsten ny beboelsesejendom - opført af Gil y Gils entreprenørselskab - styrtede sammen. Der var, sagde domstolene, ikke tale om en ulykke, men om byggefusk af grov karakter.

Men Gil y Gil sidder den dag i dag og underskriver byggetilladelser på stribe. Det er, siger hans kritikere, i sig selv en god forretning for den flamboyante borgmester. Han står frejdigt frem i pressen og erklærer, at hans byggetilladelser er mere værd, end hvad andre offentlige instanser måtte mene.

At de underkender hans store planer gang på gang har hidtil ikke standset Gil y Gil. Men hans modstandere, som socialisten Isabel Maria Garcia Marcos, er overbevist om, at det en dag går galt:

Underverdenen
Et er, at manden har vendt op og ned på Marbella, hvoraf store dele i dag henligger som er en stor, kaotisk byggeplads - det er åbenlyst for enhver og ikke længere til at standse. At hans mange valgløfter ikke holder, har indbyggerne tilsyneladende også affundet sig med.

Men det egentlige problem for Gil y Gil, siger en lokal kommentator, kan blive hans kontakter til underverdenen. Isabel Garcia Marcos er enig. Hun mener, at han byggeeventyr også kan blive enden på hans politiske liv.

»Han har fået penge for i strid med alle regler at underskrive stribevis af byggetilladelser,« siger socialistlederen. »Men de første byggeprojekter er allerede standset. Jeg er sikker på, at det går galt, når det viser sig, at borgmesteren ikke har leveret varen. Mafiaen bryder sig formentlig ikke om at blive snydt.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere