Sitemap | Avanceret søgning |

Mørke tider for polsk film

Hånden på hjertet: Hvornår har De sidst set en polsk spillefilm?

Af MIKKEL HERTZ og JETTE ELBÆK MARESSA og JESPER VOLDGAARD (FOTO)
Publiceret 26-08-1998

Lodz, Polen


Mørke tider for polsk film (1)
Andrzej Bednarek, prorektor på filmskolen i Lodz.

Ikke bare tilfældigt zappet forbi hjemme fra lænestolen og set en stump her og en stump der, men frivilligt set det hele, fra ende til anden, der hvor film skal ses - i biografen?

Andrzej Bednarek, prorektor på den berømte filmskole i byen Lodz i det sydlige Polen, er fuldstændig klar over, at den er gal.

Polsk film er ikke, hvad polsk film var for ikke ret lang tid siden.

Bednarek viser rundt i arkivet på den skole, der har fostret stort set alle de store, polske filmskabere.

I lyset fra en bleg pære i loftet er de store runde metalbeholdere stablet op, fra gulv til loft. Her i arkivet ligger uerstattelige værker af tidligere elever - som Krzysztof Kieslowski, Roman Polanski og Andrzeg Wagda.

Alt er forandret
De store polske instruktører legede alle med deres første 35 millimeter-kamera på skolen i Lodz, hvor studenterne den dag i dag analyserer Polanskis kortfilmklassiker fra 1958: "To mænd med et garderobeskab".

»En fantastisk film,« fremhæver skolens prorektor.

Han bruger lige så lang tid på at lovprise filmen, som det ville tage at vise den: To minutter.

Det var dengang, det betød noget at lave film. Noget helt enestående - kulturelt, politisk og socialt.

»Men alting er forandret nu,« siger Andrzej Bednarek melankolsk. »Studenterne er anderledes. De bekymrer sig ikke længere om kunsten, men tænker kun på at tjene penge.«

Med gammel maghoni på væggene og slidte tæpper på trapperne fremtræder filmskolen mest af alt som et historisk museum.

Skolen fylder 50 år 16. oktober i år, og det er svært at forestille sig, at disse omgivelser kan inspirere til hurtigt fortælletempo, action og show-produktioner til TV.

Et skoleeksempel
Men skolen prøver at tage konkurrencen op og undervise, så studenterne kan få job både inden for TV og reklamefilm.

En nødvendig, men ikke udelukkende ideel modernisering af de gamle filmidealer, mener Andrzej Bednarek. Han frygter, at polsk film bliver et plagiat af den amerikanske kultur, som støt og roligt er ved at indtage byens hovedstrøg.

»I virkeligheden er det kun USA - og måske Indien - som kan tjene penge på at lave rene underholdningsfilm. Hvorfor skal alle vi andre så følge efter?« spørger Bednarek.

Et af hans store forbilleder er den danske instruktør Lars von Trier. Da Bednarek var i København for et par år siden forsøgte han forgæves at møde "mesteren" for at overtale ham til at aflægge besøg i Lodz og give noget inspiration fra sig.

Lars von Trier er, mener den polske filmkender, skoleeksemplet på, hvad europæisk film i fremtiden skal satse på: Enerne, individualisterne, de særlige - og også gerne lidt sære - som kan noget, ingen andre kan gøre efter.

Og en filmskole som den i Lodz, siger Andrzej Bednarek, skal være den legeplads, hvor drømmene kan leves ud.

»Paradoksalt nok havde vi før de politiske omvæltninger flere drømme, end i dag. Kunstnerne var dengang i opposition til regeringen - og kunsten, den store udfordring, var at skabe film, så man undgik censur, men alligevel fik budskabet ud til folk.«

Leverede varen
Andrzej Bednarek længes næsten efter de gamle dage, da kunstnerne leverede varen på trods af systemet, men alligevel fik hele produktionen betalt.

Nu kæmper den hæderkronede skole med privatfinansiering og konkurrencen fra de mange små produktionsselskaber, som er skudt op i Polen.

Men Andrzej Bednarek spår ikke action- og underholdningsfilm store chancer:

»Folk vil dybest set se deres eget spejlbillede på lærredet,« siger han - og det er ikke helt skidt: Bednarek mener, at ældre polske film er ved at få en renæssance.

Udviklingen i Polen er gået så hurtigt, at "ældre" film er dem, der blot er 10- 15 år gamle. Unge i dag vil se, hvordan det var at leve i Polen i en tid, som de kun har fået fortalt om.

Men de har svært ved at forholde sig til deres egen tid. De er forvirrede over, hvad de ser i det spejl, som de holder op mod virkeligheden. Andrzej Bednarek ser det ikke alene som et polsk, men som en europæisk udfordring.

»Hvis europæisk film ikke forsvinder, så forsvinder polsk film heller ikke. De har en værdi. Vi er så stort et land, at vi skal lave film.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
Emner
Kultur

Stednavne
Polen

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse