En nation af vrede og utålmodige unge

For mange unge i Kairo er internettet og islam to forskellige veje til at få del i de goder, som er ekstremt uretfærdigt fordelt i Afrikas folkerigeste hovedstad og i Egypten i det hele taget. De sociale medier på nettet spillede en stor rolle under oprøret mod Mubaraks regime.

Af Helle Maj

Revideret juli 2012 af JETTE ELBÆK MARESSA

Med sine 72 millioner indbyggere har Egypten den største befolkning af de 22 arabiske stater.

For 20 år siden var der brug for egypternes arbejdskraft i de olierige nabostater. De unge egyptiske mænd drog ud for at arbejde og sendte en del af deres løn hjem til familien. Fattigdommen i Egypten faldt markant.

Men så faldt oliepriserne, den første Golfkrig kom, så den anden - og de unge egyptere havde kun et valg: at blive hjemme Kairos unge mænd kunne ikke finde et arbejde. Derfor kunne de ikke købe en lejlighed at bo i. Og uden en lejlighed kan de heller ikke gifte sig. De, der formår at skaffe et arbejde, får som regel kun 600 kroner om måneden.

Egypten er langt fra så fattigt som de afrikanske lande syd for Sahara. Det skyldes bl.a., at USA tilfører milliarder af dollars til landet, fordi Egypten ligger strategisk vigtigt med Suez-kanalen og som nabo til Israel og det selvstyrende palæstinensiske område. Egypten er sammen med Israel det land, som modtager mest bistand fra USA.

Trods den massive økonomiske støtte har Egypten haft svært ved at følge med udviklingen inden for teknologi. Det mærkes bl.a. på landets skoler. Undervisningsministeriet har udleveret en enkelt computer til hver skole i landet, men ofte er der mange hundrede elever på en skole, så deres computer-undervisning består som regel i, at læreren står ved computeren. Eleverne må stå bagved uden en chance for at trykke på knapperne.

De unge ved imidlertid godt, at hvis de vil have flere muligheder i fremtiden, er musen og keyboardet vejen frem. Derfor har internetcafeer og private computerskoler kronede dage. At have en internetforbindelse er gratis i Egypten, men man skal betale telefonafgift den tid, man er online, og det er stadig dyrt, så man kan ikke sidde og spille computerspil natten lang.

Trods manglerne i skolesystemet er der alligevel mange drenge og piger, som får en god uddannelse - især i hovedstaden Kairo. Værre er det at være en ung pige ude på landet. Her har mange forældre ikke råd til, at deres datter får en ordentlig uddannelse, eller også forstår de ikke behovet for at gå i skole, fordi de selv er analfabeter.

Der er store forskelle mellem rig og fattig, ung og gammel, uddannet og analfabet, og mellem livet på landet og i byerne i Egypten. 30-40 procent af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, og de fleste af dem bor ude på landet.

Demonstranter på Tahrirpladsen
Demonstrationerne på Tahrirpladsen i Kairo udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og regeringsstyrkerne.
Foto: Jan Dagø

Det er ikke kun arbejdsløshed og den sociale ulighed, som skaber desperation blandt de unge i Egypten. Også fordelingen af magten i samfundet er kilde til stor frustration. De rige og gamle sidder på magten, og det har mange unge det svært med. Besættelsen af Tahrirpladsen var set på den baggrund også et generationsoprør.

Hovedreligionen i Egypten er Islam, men de fleste mennesker har et ret afslappet forhold til religionens forskrifter. Egypten er for eksempel én af de få muslimske stater i verden, hvor man frit kan købe alkohol, men efter at Det Muslimske Broderskab har vundet valgene efter Mubaraks afsættelse, frygter nogle, at tiderne vil ændre sig, så religionens regler får større magt.

En del unge reagerer på manglen på fremtidsudsigter ved at vende sig til religionen og blive meget mere overbeviste troende end deres forældre. En del af dem kommer til at føle et had til deres forældre og samfundet, fordi de ser deres forældre klare sig på måder, som ikke er fair over for de svageste i samfundet. De unge, som vælger at leve i eksemplarisk overensstemmelse med koranen i håb om et bedre liv for sig selv og andre, bliver kaldt "De nye islamister".

En forandring, som i hvert fald har haft betydning, er at egypterne har fået nye tv-stationer at se på. Før i tiden var der kun en statsejet kanal med beskeder fra regeringen og dårlige soap-operaer. I dag er den arabiske tv-station al-Jazeera den mest sete blandt unge i Egypten, og stationen tillægges stor betydning for det oprør, som endte med at afsætte præsident Hosni Mubarak.