Sitemap | Avanceret søgning |

Hvaffor en bro?

Sidste etape. Sidste gang vi sætter os ind i den bil, der med en pålidelighed som juleaften har ført os gennem snemasser til ishoteller, ad skrumlende landeveje til lukkede byer, gennem frostklare landskaber til noget, vi ikke vidste, hvad var.

Publiceret 01-01-2000

Øresund, mellem tvende lande, fredag den 31. december 1999

For sådan har det været - med aldrig på forhånd kendte mål for enden af dage, som kunne trække ud og blive til flere, før vi fandt hvile i rensdyrskind eller under ganske danske dyner.

Og så er det, vi er nået hertil. Et højdepunkt, den stoooore oplevelse - planlagt gennem næsten lige så lang tid, som explomobilet har været på landevejen. En unik afslutning på en unik idè. Helt alene og som de suverænt første - altså bortset fra et enkelt hold smuglere og en svensk politimand - skal vi indtage den faste forbindelse, mobilet har rundet kloden for at se.

Turens sidste aften er gået med en hyggesnak om charterture, IT-teknologi og aktiv dødshjælp...

Vi trænger til at komme hjem, og vi kan næsten mærke eget toiletbrædt under egen balle.

Så friske på endnu en uforudsigelig dag, møder vi frem på årets sidste af slagsen. Men her holder 30 pressebiler! Her er så tåget, at man ikke kan se en pylon for sig! Og det eneste naturlige ved arrangementet er de fuldfede måger, der efter at have boet på en byggeplads igennem flere år, ikke længere har respekt for køretøjer!

Glade og stolte viser bisserne deres bro frem til en lydhør dansk og svensk presse, og som en af dem forklarende siger, da vi stopper i tågen: "Ja, bare så I ved det, så står der en pylon her lige foran..."

"Vi svinger helt helt ud til venstre og overhaler behændigt en svensker", lyder det fra bilens musikapparatanlæg, for vi har valgt at rulle hjem til Gasolin og tangentlir fra Wili Jönsson, den skeløjede halvsvensker, men vi kører i kortege med hjelme på, og dagens virkeligt vilde øjeblik er lanceringen af Øresundsforbindelsens logo.

Men kaptajn Heine, exploratør Ehrbahn og exploratrice Villemoes er ikke sådan at slå ud. Vi vælger - efter en række optrædender på kølerhjelmen til ære for et varieret opbud af TV-stationer, hvorunder skabssvenskeren Heine pludselig springer ud og insisterer på at tale svensk - at tage det forkerte spor igennem tunnelen til nogen overraskelse for arrangørerne.

Dagens svensk-lektion: Forbudt hedder förbjudet.

Hvis du vil vide mere