Sitemap | Avanceret søgning |

Kijev-kylling og Krim-champagne

Dette, kære læser, er en anti-historie.

Publiceret 28-11-1999

Kijev, Ukraine, lørdag den 27. november 1999

Egentlig - men egentlig er jo, som De ved, et faresignal - ville vi have givet Dem den originale og ufravigelige opskrift pÅ Kijev-kylling, en udmærket ret, der er kommet i uføre blandt gode ukrainere som følge af den begejstring, hvormed den sovjetiske okkupationsmagt tog den til sig.

Om vi så må sige lidt ligesom den tyske topnazist Hermann Görings uheldige smag for danske flødekager.

Explorer-holdet ankommer til, hvad der anses for en af Kijevs bedre beværtninger, kaldet Tsarskoje Zelo eller Tsarens Landsby, et mærkværdigt navn i det selvstændige Ukraine. Af en inspektrice, som ligner et lig, der har lært at gå, får vi at vide, at der ikke, overhovedet ikke, kan blive tale om et møde med kokken.


Kijev-kylling og Krim-champagne (1)

Vi råber op om gammelkommunistisk tænkning, hvilket der er rigeligt af på de disse kanter, hvorefter vi sætter os til bords. Rent ud sagt er vi hundesultne efter at have arbejdet fra tidlig morgen til hen under aften uden en krumme og uden en dråbe.

Kaviaren er fin, kyllingen udmærket og Krim-champagnen til at drikke.

Tjenerinderne suser rundt i nationalkostumer, men vi konstaterer, at der er mere jazz end folkedans i deres hofter.

Det er interiøret, der tager pusten fra os: en kun-stig vandmølle, stråtækte tagudhæng, tørrede solsikker, en drukken gipsbonde på sin kærre, sågar en udstoppet høne. Det lignede Bakken uden for København i halvtredserne. Her mangler kun professor Tribini.

Dørmanden er nydeligt lysebrun og fra Congo - altså Brazzaville Congo, fremhæver han.

Vi afgiver vor bestilling og diskuterer, om hovedretten er en Kijev- eller en Kyiv-kylling. Vi mener begge, at det første er forkert og det sidste korrekt. Skal Peking hedde Beijing, og skal Godthåb - som stadig er dansk overhøjhedsområde, om vi ellers måtte bede - hedde Nuuk, er der intet argument for at bruge det russiske navn for Ukraines hovedstad.

Vi siger bare, hvad tror De, at danskerne ville have sagt til, at franske aviser i 1945-46 omtalte København som Kopenhagen?

Hvorom alt er: kyllingen bæres frem på sit leje af salat og gulerødder, der ligner stribet flæsk. Carsten Ingemann spørger, om han formodes at spise den underliggende skive brød, eller om den er anbragt dér, for at han kan slibe sin kniv på den.

Den jazzede Nina vil gerne vide, om vi ønsker en dessert. Jamen, naturligvis. Vi vil helst have hende, men vi nøjes - og nøjes er virkelig ordet - med honningfyldte pandekager.

Opskriften på den ægte og ufravigelige Kylling Kijev eller Kyiv kan vi desværre ikke give Dem. Det er et af denne turs mange nederlag, hvortil vi også regner, at vi aldrig fandt de to undulater, vi på forhånd gav navnene Hornung & Møller.

Vi vender tilbage til det skækindjagende Hotel Rus, bekæmper endnu engang vor trang til at kaste os ud fra 19. etage og hører på Radio Danmark, at sportsfiskerne kræver udsætningen af bævere indstillet og de allerede udsatte bævere indfanget. Det sidste er vi meget enige i. Det første afviser vi på det bestemteste.

Vi nærmer os afslutningen, kære læser.

Stay tuned.

Hvis du vil vide mere