Sitemap | Avanceret søgning |

Rædselsberetning nr. to

De er muligvis misundelig, kære læser. Vi kan i så fald forsikre Dem, at det har De god grund til at være.

Publiceret 21-11-1999

Czernowitz, Ukraine, søndag d. 21. november 1999

Tag nu bare Hotel Kijev her i Czernowitz, hvor alle omsider er ankommet, ekspeditionsbilen og teddybjørnen John Julius Norwich inklusive.

Vi kører ind i Ukraine efter ganske mange livtag mellem København, Kiev og Chisinau. De involverede diplomater være hermed takket. Vi sparer Dem gerne for enkelthederne, men det kan muligvis interessere Dem , at vi tilbagelægger 300 km på otte timer, hvilket er helt normalt. Vi kører ind i Czernowitz i buldrende mørke, og buldrende mørke på disse kanter, det er virkelig buldrende, beskidt, stinkende mørke.

Vor rejsefører - som på dette forfærdelige nudansk hedder en guide - mener om Hotel Kijev, at det præges af "falmet storhed". Det er lige os: falmet storhed, stuk, forsiringer og støvede satingardiner.

Faktisk er det en storslået ruin, vi flytter ind i. "Luksus," smiler babusjkaen bag sit tilgitrede vindue og rækker os to nøgler mod vore pas og kontant betaling på stedet. Vi får hver især en suite, bestående af en dagligstue, en spisestue, et soveværelse og et badeværelse.

Her er isnende, klaprende koldt. Manglen på lys i de uendelige korridorer kompenseres med en duft af kålsuppe og sure gummimåtter. Dørene hænger på deres hængsler. Halvdelen af stavene i det formodede parketgulv mangler, og hvad der lever i hullerne vil kunne beskæftige en biolog i årevis. I vindueskarmene er de sidste potteplanter ved at dø. Varmt vand findes ikke, men diverse spande viser sig at rumme en rustfarvet væske, som man med en øse kan hælde ud over sin sagesløse krop.

Vi er efter en halv snes år på Balkan ikke specielt forvænte, og vi har intet ønske om at plage Dem med vore personlige problemer. Faktisk er dette kun rædselsberetning nummer to fra Explorerens færd op igennem Østeuropa. Men vi synes, De skal vide, at lige nu skraber vi bunden.

Dette er ikke et sted for bamser. Så John Julius, medbringende sin hindbærroulade, tilbringer natten i ekspeditionsbilen på en parkeringsplads, omgivet af skumle vagtmænd og halvvilde hunde.

Hvis du vil vide mere