Sitemap | Avanceret søgning |

Rejserytmer

For at kunne vende hjem må man rejse ud.

Publiceret 12-11-1999

Istanbul, Tyrkiet, torsdag den 11. november 1999

Så vi rejser ud ikke blot for at vende hjem til Sondrup udenfor Horsens og Via Cavour i Rom, men for at vende hjem til et Europa, der blev slettet af civilisationens adressebog ved Første Verdenskrigs afslutning.

Med Exploreren vil vi køre gennem det østlige Østeuropa, gennem landskaber, som de færreste i Vesten har hørt om, men som ikke desto mindre eksisterer.

Vi vil have rejsens rytme ind i kroppen fra første øjeblik. Så vi kører til Istanbul, fortidens Byzans, til byen mellem Orienten og Occidenten, i en hyrevogn, vi finder på den bulgarsk-tyrkiske grænse.

Per Nyholm er ankommet til Bukarest med nattoget fra Wien. Carsten Ingemann flyver via London. Han lægger ud ved daggry og er fremme i den rumænske hovedstad kort før midnat.

Vi flytter ind på Hanuc Manul, hvor handlende og eventyrere har boet i generationer. Det er et af Balkans bedste hoteller - ikke i den forstand, at det er moderne, men det har atmosfære. Livet i den store firelængede bygård forløber i et sindrigt system af indre svalegange. Værelserne er enorme, møblerne tunge. For vinduerne hænger satindraperier af en kvalitet og vinrød farve, som indbyder til, at man pakker kvinder ind i dem.

Hen under aften bliver træporten stængt, og udsøgt ro sænker sig over de sovende.

På vejen ud af Bukarest passerer vi den kirkegård, hvor vi i juledagene 1989 overværede begravelsen af folkeopstandens ofre, blandt dem den unge Anna. Hun blev bisat i sin brudekjole, som hun aldrig fik brug for, en af journalistlivets hjerteskærende episoder.

Ad snoede veje fortsætter vi til Bulgarien og Sjipkapasset, hvor den russiske general Gurko i 1877 slog tyrkerne og telegraferede til tsaren "Alt roligt i Sjipkapasset", en af disse berømte, ordknappe sejrsmeldinger, hvormed mange hærførere har glimret.

Få timer senere når vi Istanbul.

Her træffer vi de sidste forberedelser til vor 2500 km lange færd op igennem det, vi lidt flot kalder for Yderste Habsburg.

Så er De advaret, kære læser.

Hvis du vil vide mere