Sitemap | Avanceret søgning |

Feed the Monster

Så er vi kommet til Amman. Skattens hule, som Lasse har lovet.

Publiceret 02-11-1999

Jordandalen, mandag den 1. november 1999

Vi har fået rent tøj, god mad og hvert sit værelse for en gangs skyld. Lasse prøvede godt nok lige om han kunne lokke Terje og Linda til at tage ind på et hotel, hvor der kun var to-personers suiter.

To af disse enorme suiter med alt, hvad hjertet kunne begære ville koste det samme som tre enkelt-værelser på et almindeligt hotel, forklarede han. "Hvad siger I". Linda og Terje kiggede på hinanden: "NEJ Lasse", lød det næsten i kor. De kunne nok regne ud, hvem der skulle sove i samme suite, og nu trængte de to til en pause.

Terje med feber og ondt i halsen efter sin kolde nat i Petra ville have sine febervildelser i fred,og Linda, ja, hun ville bare godt have sig selv i fred.

I Amman ringede Lasse også til sin gode ven taxichaufføren, der straks vidste, hvor vi skulle få repareret CD-afspilleren. Og Linda og Terje måtte indrømme, at Lasse havde ret. Det hele går bare lidt nemmere i Amman. Jordanerne er mere checkede og venligere end egypterne, og byen virker mere velstillet selvom også en stor del af Jordans befolkning lever under FN´s fattigdomsgrænse.

Men, men, men, der skal jo artikler på bordet - og billeder. Med eller uden feber-vildelser. Terje blev kostet op af den svedige seng klokken syv næste morgen, og sammen kørte vi på landet, op til Jordan Dalen to-tre timers kørsel fra Amman. På Explorer er der ikke tid til sygdom, de blanke avissider venter. "Feed the monster" som en tidligere exploratør kaldte fænomenet.

Terje blev holdt i sving uden hvile og mad til vi var tilbage i Amman klokken ni om aftenen. Nu var det Lasses tur til at vise sin kunnen. Han skulle skrive hele natten for at have artiklen klar næste morgen. Men hvad var det? Lasse og Linda kom til at se på Terje. Han så rigtig dårlig ud. "Nu må du vist hellere gå i seng" sagde en medfølende Linda, nu var billederne jo i hus. "Jeg må have mistet billederne i bilen" sagde Terje.

Men nej, de var ikke i bilen. "Så må de være hos den palæstinensiske familie. Ja, billedkassetten må ligge på deres madras" sagde Terje med overbevisning i stemmen og blanke øjne. Så var der ingen vej uden om. Terje måtte til Jordan Dalen igen og banke familien op. Han kom slukøret tilbage til Amman klokken halv tre uden billeder. Og så var der ingen vej uden om. Terje måtte endnu engang til dalen næste morgen klokken syv for at tage billederne om. "Feed the monster".

Hvis du vil vide mere