Sitemap | Avanceret søgning |

Hen hvor peberet gror

Det var ikke en af de dage, der vil gå over i Explorer-historien, som de helt store.

Publiceret 27-09-1999

Caimbatore, Indien, søndag den 26. september 1999

Regnen silede ned. Puttaparthis hovedgade var blevet forvandlet til en rivende flod, og vi havde intet hørt fra Sai Baba om det der med at få en bare en lillebitte dispensation til at snuppe et enkelt foto.

Nu sad vi så her på hotelværelset efter en hektisk dag. Mørket var faldet på, og vi havde sjosket en tur i regnen i håb om at finde noget spiseligt. Ingen af os havde fået en krumme fast føde hele dagen, og selv om cola og kaffe både er sundt og hjælper mod megen dårligdom, trængte vi alligevel til et-eller-andet mere håndgribeligt.

Men på de kanter går man tidligt i seng. I hvert fald når det regner.

Alt var lukket og slukket.

Ved et fantastisk lykketræf lykkedes det at købe to flasker vand gennem en halvlukket jernskodde, og Mister Jacob havde tidligere på dagen været snarrådig nok til at score en pakke Digestive. Det er sådan nogle heavy kiks, der i Jan Lund Sirs kulinariske univers godt kan sammenlignes med kikse-verdenens svar på en kålrabi.

Men Whar the Hell...

Så over to flasker vand og en pakke delvist knuste kiks sad vi her sidst på aftenen og fordøjede dagen, der dog havde haft sine lyspunkter i form af tre mirakler. For os begge en førstegangsoplevelse - i hvert fald så vidt vi ved.

Skulle nogen være i tvivl, er hverken syntetisk kålrabi eller postevand på flasker kendte midler til akut frembringelse af løssluppen munterhed. Alligevel gik snakken fornuftigt, da det pludselig sagde "plob" - og vi sad i buldrende mørkel.

I den elektricitets frigjorte zone overvejede Jan Lund Sir, hvad det næste mon ville være og kalkulerede nøje risikoen for at brække alle sine lemmer eller vælte vandflasken inden han krabbede hen til en taske og fremdrog en miniature lommelygte.

Lygten virkede og lyste lige op i loftet.

I lampens skær kiggede vi på hinanden og blev enige om, at nu kunne det simpelthen også være lige meget: "Nu tager vi hen, hvor peberet gror," sagde vi i munden på hinanden.

som sagt så gjort.

Humøret var gevaldigt fra morgenstunden.

Vi bærer ikke nag, så Sai Baba kom op i forruden ved siden af Garneshalteret.

Satellitantennen på taget kappede et elkabel og en telefonforbindelse, og der kom en slem bule i skærmen, da den synske guide dirigerede Exploren lige ind i en parkeret lastbil.

Men nu er vi frivilligt på vej derhen, hvor mange danskere har ønsket mange andre danskere hen i stille stunder.

Men det gælder naturligvis ikke os.

Landefakta
Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.170.000 km², og at befolkningen er på ca. 1,1 milliarder mennesker?

Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.287.590 km2, og at befolkningen er på 1080 millioner mennesker?

Indien

Indien
Vidste du, at hovedstaden i Indien hedder New Delhi, at landets areal er på 3.287.590 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på hele 1,046 milliarder?

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Indien

Klassetrin
7.-10. klasse