Sitemap | Avanceret søgning |

Ingen trafik uden horn

En bil uden horn - er ingen bil.

Publiceret 18-09-1999

Chennai (Madras), Indien, lørdag den 18. september 1999

Det er knap nok et køretøj og i hvert fald ikke et køretøj man kan regne med eller bruge til nogetsomhelst.

I hvert fald ikke i Indien.

I Indien dytter alle, der har noget at dytte med.

Hele tiden.

For en erfaren mand, der har fartet rundt i biler på alverdens landeveje, står trafikken i Indien stadigvæk som den mest infernalsk støjende, den mest kaotiske og mest anarkistiske.


KØER OG KAOS
De tohjulede kan den voksende indiske middelklasse magte økonomisk. Udenfor hakkeordenen kommer dyrene

Også selv om der selvfølgelig tegner sig et vist mønster, efterhånden som man lærer at se det. Overordnet er reglerne for trafikalt samvær stort set som i resten af verden, men her med betydeligt videre rammer end andre steder for fri fortolkning og kreativ problemløsning.

Principielt er der venstrekørsel og principielt er rødt lys et stopsignal.

Men ingen regler uden undtagelser.

De to væsentligste kriterier for at bryde reglerne er, at man finder det nødvendigt, og at alle slipper helskindet fra det. Så kan man til gengæld også både kaste sig tværs igennem et kryds for rødt og tage en tur den langs vejsiden i den modsatte kørebane uden væsentlige indvendinger fra nogens side.

De, der ikke forventer at møde en modkørende i den forkerte kørebane eller en uventet trafikant i kryds, har hverken en nutid eller en fremtid i det system. Med en så virkelighedsfjern indstilling er det livsfarligt bare at være fodgænger, og man kan lige så godt med det samme begynde at lede efter en fjern bjerglandsby, hvor resten af livet kan tilbringes i dyb meditation.

Man kunne tro, at trafikken under disse omstændigheder ville yde et betydeligt bidrag til at dæmpe befolkningstilvæksten. Når det trods alt ikke er tilfældet, hænger det sammen med, at der er så mange biler og så mange trafikanter, at hastigheden er begrænset til et minimum på de tæt pakkede veje.

Samt det forhold at enhver kender sin plads i en stram hakkeorden defineret af størrelse og armering.

I Chennai har man kun latter til overs for skiltene med hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Det skal virkelig være en dygtig, emsig og meget, meget heldig politibetjent, som kan opstøve en fartsynder.

De overlæssede lastbiler, de lige så overlæssede busser, og flåden af gode gamle indiske Ambassadors lægger en naturlig dæmper på bilernes hastighed. Det samme gør hele paletten af alle mulige andre trafikanter, som deler vejnettet med de firehjulede.

Antallet af små gule spruttende autorickshaws, motorcykler, scootere og knallerter er eksploderet i de senere år. De tohjulede kan den voksene indiske middelklasse magte økonomisk - hvadenten det er unge kontorfolk, studerende eller far, mor og måske op til tre børn bugseret op på en scooter.

Udenfor hakkeordenen kommer dyrene. Stude og okser, der trækker tunge kærrer. Kameler og æsler foran mindre vogne, og elefanter på bytur med eller uden oppakning. Plus de hellige køer, der ligesom de andre firebenede nødvendigvis må imødekommes med forsigtighed og stor agtpågivenhed.

Selv en stor solid TATA-truck slipper ikke helskindet fra et stævnemøde med en okse endsige en elefant.

Nederst i fødekæden ligger cyklister og fodgængere. Det kan ikke nægtes, at der bliver hunset rundt med dem. De har deres eget rum inderst på kørebanen, men må alligevel springe til siden eller hoppe af cyklen, når presset bliver for stort.

I dette trafikale kamikaze-miljø vil det være forbundet med en al for tidlig overførsel til sin næste inkarnation ikke også at orientere sig med hørelsen. Og ikke bare for at høre de andre.

Som en rutineret indisk chauffør forklarer:

"Jeg trykker på hornet hele tiden. Også når der ikke er andre i nærheden. Rytmen sidder i fingrene, og jeg kan ikke lade være. Det føles som om noget er galt, hvis der bliver stille."

I trafikken i Chennai er ørerne vigtigere end foden og hornet vigtigere end bremsen.

Landefakta
Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.170.000 km², og at befolkningen er på ca. 1,1 milliarder mennesker?

Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.287.590 km2, og at befolkningen er på 1080 millioner mennesker?

Indien

Indien
Vidste du, at hovedstaden i Indien hedder New Delhi, at landets areal er på 3.287.590 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på hele 1,046 milliarder?

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere
Emner
Dagligliv

Stednavne
Indien

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse