Sitemap | Avanceret søgning |

Aldrig mere Tuk-Tuk

De læsere, der aldrig har været i Bangkok, synes sikkert, at en Tuk-Tuk ser både sjov og spændende ud - på et postkort.

Publiceret 21-08-1999

Thailand, lørdag den 21. august 1999

Det svarer til, at nogen synes, det er sjovt at spille russisk roulette. En tur med en Tuk-Tuk kan nemlig bedst sammenlignes med en udflugt med døden.


Aldrig mere Tuk-Tuk (1)

De fleste Tuk-Tuk-chauffører kører selv rundt med maske, ligesom de fleste politibetjente og gadefejere for længst har indset, at det er nødvendigt med gasmaske, hvis man vil overleve forureningen i denne larmende heksekeddel. Passagerne må derimod sidde ude på ladet af den trehjulede motorcykel og indånde den gasblå benzinos, mens de sveder tran og forsøger at holde sig for ørerne.

Trafiksikkerheden svarer heller ikke ligefrem til Skandinaviske forhold. Tuk-Tuk'en har hverken sikkerhedsseler, airbag eller cykelhjelm - blot et spinkelt rækværk, man kan holde fast i, så man ikke falder af i det første sving.

I myldretiden kan man se på farven i passagerernes ansigter, hvor slem trafikken - og dermed forureningen - er. Den blå benzinos er ikke helt så tæt, når mørket falder på - så kommer der til gengæld en lille formel 1 kører op i de fleste Tuk-Tuk chauffører. De vrider gashåndtaget i bund og hamrer gennem byens gader på et eller to hjul.

Derfor var alle medlemmer af explorerholdet lykkelige, da vi endelig kunne kravle ombord i et rigtigt tog for at fortsætte ekspeditionen nordpå.

Hele vejen nordpå nød vi stilheden og den rene luft. Faktisk sad vi så godt, at ingen af os opdagede, da vi trillede ind på Lop Bury station, hvor vi skulle af. Vi sad nemlig alle tre og snorksov. Først da en flok nye passagerer ruskede i os og forlangte at få vores pladser, vågnede vi op. Vi ville naturligvis ikke opgive de komfortable stole uden kamp, så vi fik fat i konduktøren. Han kiggede på vores billeter, råbte et eller andet på thai - og løb så ud for at stoppe toget. Først da gik det op for os, at vi var kørt for langt. Det lykkedes ikke at få stoppet toget - i stedet blev vi smidt af på den første station vi kom til.

Og her stod vi så et gudsforladt sted mellem tusindvis af rismarker - og skreg af grin. Vi sendte straks kaptajn Nystrøm ind på den lille station, der må være en af verdens mindste - for at tjekke, hvordan vi kom tilbage til byen.

Han kom fornøjet tilbage og fortalte, at vi skulle med det næste tog sydpå - til den formidable pris af 40 øre pr. billet for en tur på 10-15 kilometer. Da toget kom, fik vi en ny oplevelse. Vores billetter var til anden klasse - og her er der hverden døre eller vinduer - ligesom aircondition er en by i Rusland.

Til gengæld er en tur på anden klasse en sand oplevelse. Her kan man købe alt fra iskaffe til tørrede fisk, ligesom man både kan høre, mærke og lugte, når toget køre over en bro eller forbi en losseplads.

Vel fremme var alle enige om, at nu er Explorerholdet for alvor kommet på skinner.

Landefakta
Thailand
Vidste du, at Thailand er det eneste land i Sydøstasien, der aldrig har været koloniseret af europæiske magter, landet har konstitutionelt monarki, og hovedstaden hedder Bangkok?

Thailand
Det thailandske hovedland ligger mellem Burma, Laos og Cambodia, mens en sydlig landtange løber ned til Malaysia, med Andamanhavet og Thailandbugten på hver sin side.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere