Sitemap | Avanceret søgning |

Træning i krise

Ekspeditionen er lettere nedtrykt. I går stødte vi ind i uforudsete vanskeligheder under træningen.

Publiceret 27-07-1999

Tokyo, Japan, tirsdag den 27. juli 1999

Dagen startede jo ellers japansk.

Mens bureauchefen stadig drømte sødt om Geisha-piger, stod fotografen og exploratricen klar til at møde Tokyos øvrige 27 millioner indbyggere i undergrundsbanen, hvor de dagligt fornøjer sig fra syv til ni om morgenen med at nå på arbejde.

Når man uden at skrige, slå eller besvime kan stå og læse avis med fem japanere klistret op af kroppen som fiskeskiver på en sushi, har man bestået.

Men trods mange ture frem og tilbage, må vi erkende, at det nok varer lidt, inden vi skal til eksamen.

Hos bilgiganten gik det ikke bedre. Vores japanske værter på 13. Sal i Toyotas Tokyo-afdeling forsøgte på bedste asiatisk vis at skjule, at det var yderst pinligt for exploratricen, at hun havde glemt visitkortene til den obligatoriske visitkort-bytteceremoni. Hvem går til møde uden det allervigtigste dokument?

Vores bukken og nikken skal vi også træne intensivt. Ved siden af Toyota-assistentens nik er dronningesmilet som et varmt slattent håndtryk.

Den unge Toyota-assistent overgik alle hidtil observerede japanere, ved at nikke smilende ca. 20 gange i minuttet, mens hendes direktør fortalte om Toyotas fortræffeligheder.

Det er sådan, man bliver til noget.

Derfor øver vi ufortrødent videre, så den japanske skik er på plads, når vi igen er tilbage på avisen. Det vil chefredaktionen sikkert sætte pris på.

Dagens endegyldige slag i ansigtet kom, da vi spurgte den mest japanske dansker i Tokyo om råd.

"I bliver aldrig japanere," lød den kontante vurdering af exploratørerne fra den danske restauratør, Jacob Hjære.

At vi altid bare vil være gaijin - udlændinge - er voldsomt at få slynget i hovedet, når vi netop har overstået tre dages hårde prøvelser. Hvis rå fiskeyngel, dronningesmil og perfekt tøffelgang ikke er nok, hvad skal der så til?

"Intet kan hjælpe," lød svaret.

Og Jacob bør vide, hvad han snakker om. Selv han, som er japansk gift, har to halvjapanske børn, taler sproget flydende og som uden hverken at blive hidsig eller få hjerteslag har boet ni år i Tokyos heksekeddel, tror på, at han nogensinde bliver accepteret som indfødt i Solens Rige.

Men som ægte exploratører giver vi ikke op. Næste prøve er levende rå fisk i en af Tokyos forunderlige restauranter, før vi forlader millionbyen for at undersøge, om det er lettere at være japaner på landet.

Her vil vi øve den japanske kulturelle disciplin i at sige ja, selv om man mener nej.

Måske handler den slet ikke om kultur, men bare om, at hvem pokker gider sige chotto chigaimasu (nej), når man kan nøjes med at sige hai (ja).

Landefakta
Japan
Japan er en øgruppe med fire store og adskillige mindre øer. Arealet er på 377.812 kvadratkilometer, og hovedstaden (beliggende på øen Honshu) hedder Tokyo.
Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Japan

Klassetrin
7.-10. klasse