Sitemap | Avanceret søgning |

En vej ud af tågerne

Massiv tåge og regn lagde sig fra morgenstunden som en kold dyne over Kodiak Island, som det så ofte sker her på havet ud for Alaska. Explorer-holdet var i krise fra morgenstunden.

Publiceret 11-06-1999

Kodiak, Alaska

Den pilot, der skulle flyve os ned syd på øen til vores ophold blandt verdens største bjørne og mængder af kongelaks, kunne ikke lette. Og intet tydede på, at der ville komme hul i skydækket de nærmeste dage.

Skulle flere dages forberedelser til et møde med det ultimative wildlife være spildt?

Stemningen var lav, da vi som en sidste udvej gav os til at researche efter en udvej, ved at spørge rundt om i byen efter alternative transportmuligheder. Svarene var alle steder negative. Men. En lystig mand ved navn Bill Spencer havde en båd nede i havnen med masser af navigationsudstyr til at gå ud i tågerne. Og ikke nok med det. Bill kendte alle øens øde kyststrækninger som sin egen bukselomme. Og jo, Bill ville kunne sejle om en time. Ganske vist ikke til det sted, vi oprindelig havde tænkt os. Men til et andet, om end endnu mere vildt og ensomt sted ved en flod cirka en times sejlads tværs over bugten.

En massiv mur af hvide vandtåger stod om ørerne på os, da Bill ude i bugten satte fuld kraft på sine 700 hk.4s maskiner. På vej til en enestående naturoplevelse, som vi vil berette meget mere om senere.

Kodiaks tågedyne skulle senere vise sig at være af permanent karakter. En mur af utålmodige passagerer mødte os, da vi efter et par dage i vildnisset forsøgte at komme med et fly ind til fastlandet. Selv om Kodiak er en større ø, går der nemlig mange dage mellem færgeafgangene, og næste opgave ventede os mange mil borte. Derfor var det nødvendigt for os undtagelsesvis af flyve.

Kodiaks lufthavn har ikke nok udstyr til, at fly kan navigeres ned til sikker landing i usigtbart vejr.

Derfor blev den ene flyafgang efter den anden aflyst. Efter adskillige timers forgæves venten, måtte Explorer-holdet forlade fly-terminalen med uforrettet sag, for at søge ly for natten i byen fire km. borte.

"Desværre, vejen lukker om femten minutter, fordi der skal sprænges en klippevæg," lød beskeden fra taxavognmanden til det efterhånden desperate Explorer-hold. Han lod sig dog til sidst overtale til et forsøg på at nå frem til lufthavnen. Turen foregik i rasende tempo, og bilen slap som den sidste denne nat forbi vejspærringen, inden sprængningerne begyndte. Vejen lukkede sig efter os.

Temaer
Landeportrætter
Hvis du vil vide mere