Sitemap | Avanceret søgning |

Explorer gasser sig selv

"I er på vej til det mest bjørnerige område i hele Nordamerika," lyder advarslen fra bjørneeksperten på Anchorage Daily News, Craig Medred, til os.

Publiceret 06-06-1999

Lørdag den 5. juni 1999

Vi er i gang med at planlægge den ultimative mand-møder-naturen-oplevelse på Kodiak Island ud for Alaskas fastland.

Ikke nok med, at der er mange bjørne. De er også store. Faktisk de største i hele verden. Kodiak-bjørnen har vi indtil videre kun set i glasmontre i udstoppet tilstand ved siden af pralende inskriptioner på messingplader fra den jæger, der har nedlagt trofæet. Men to dages ophold i telt ved bredden af Ayakulak-floden skulle efter sigende gøre bamsedyret spil-levende for os.

Efter at have læst diverse skræmmende beretninger om sammenstød mellem mand og bjørn, har vi opbygget et tretrins-forsvar mod nærgående og aggressive bjørne.


BJØRNE-FORSVAR
Ulveman og Jørgensen kæmper med det særlige tretrins-forsvar mod bjørne


BJØRNE-FORSVAR - Ulveman og Jørgensen kæmper med det særlige tretrins-forsvar mod bjørne

Første trin er nogle ikke alt for macho-agtige klokker, vi skal gå med om ankler eller håndled. Værdien af disse er eksperterne dog stærkt i tvivl om.

Nogen mener, at bjørnen kan høre, at der kommer nogle tosser gående med ringeklokker midt i den vilde natur, og at det derfor er på tide at forsvinde. Andre mener, at bjørnen opfatter det som om, at der ringes med spiseklokken, hvorefter mavesyre-produktionen sættes i gang og tænderne løber i vand.

Andet trin er nogle "bjørnebrag", en slags kæmpe kanonslag, der skal narre bjørnen til at tro, at vi har storkalibrede jagtrifler med os og er ude efter dens pels.

Tredje - og sidste - trin er en kraftig ildelugtende gasspray specielt designet til bjørne.

Da vi kørte langs en totalt øde landevej, var tiden inde til en generalprøve af forsvarsværket. Ulveman fandt "bjørnebragene" frem og monterede et på en kuglepensagtig affyringsrampe. Vi troede alle, at ladningen ville gå af med det samme. Men i stedet susede den af sted som en mindre raket og eksploderede med et kæmpebrag 20 meter væk. Ekkoet rungede gennem dalen og vi sprang ind i Explorer-bilen og drønede af sted, som om vi var nogle små drenge på æblerov - totalt flade af grin. Kom bare an bjørn!

Nu var turen kommet til tåregassen. Jørgensen trykkede på flasken og gullig sky af gas sprøjtede ud. Stroyer var så fascineret af synet, at han ville fotografere det. En ny gassky blev sendt mod den imaginære bjørn. Problemet var blot, at vi havde glemt at tage hensyn til vindretningen. Skyen drev direkte mod Stroyer, der hostende og hakkende flygtede over hovedvejen.

Jørgensen og Ulveman blev knapt så hårdt ramt. Kabinen var fyldt af en ubestemmelig cocktail af tyrkisk blanding i luftform, amoniak og - ja, urin, da vi kørte fra stedet. Jørgensen fik både hovedpine og kvalme, mens Ulveman og Stroyer havde sviende øjne og svælg.

Men vi er helt sikre på, at bjørnene ikke tager skade.

Temaer
Landeportrætter
Hvis du vil vide mere