Sitemap | Avanceret søgning |

Mod strømmen

"Man er en meget dårlig journalist, hvis ikke man engang imellem tør gå mod strømmen," argumenterede Jørgensen med tre rækker dollargrin drønende mod sig på en ensrettet gade i Anchorage.

Publiceret 02-06-1999

Anchorage, Alaska, d. 2. juni 1999

Explorer-bilen parkerede han snarrådigt oppe på fortorvet, mens blinkende og dyttende modkørende biler for forbi.

Skarpe blikke efterfulgt af rå, afvisende mandelatter fra Stroyer og Ulveman overbeviste ham om, at argumentet ikke var købt. Der var en dømt mindre kørefejl, selv om Jørgensen på kortet klart havde set en klar genvej ved at køre mod den ensrettede 5. Avenue mod Highway no. 1.

Jørgensen kunne trøste sig med, at der næsten er to uger til, at Explorer-besætningen skal udpege den bedste mand bag rattet, og erindrede sig straks andres mindre kørefejl. Som f.eks. da Ulveman blev stoppet af den lokale kvindelige sherif med blinkende lanterner i et indianerreservat for at have overtrådt hastighedsbegrænsningen. Den slags tager myndighederne dog rimeligt afslappet på herovre ude på landet, og vi slap med en løftet pengefinger.

Enerverende lange strækninger på øde veje har undervejs indbudt til adskillige mere eller mindre udspekulerede jokes mellem de tre "drenge" i Explorerbilen Det gælder f.eks. konkurrencen om at få det længste skæg.. Ideen var, at alle tre op gennem Canada skule undlade at barbere sig ud fra en forventning om, at vi derefter ville kunne forveksles med barske skovarbejdere.

Men efter to ugers uhæmmet skægvækst kom alles barbergrej forleden i brug efter en ydmygende "afsløring" af vores rette identitet i Fairbanks.

"Jeres danske kontorhænder har squ aldrig været i nærheden af et grantræ", hvinede en frodig sort kvinde frydefuldt efter at have strøget fotograf Stroyer over hans glatte hænder.

Explorerbilens musikprogram står på hård rock til forrevne klippelandskaber og blide solosangerinder til bykørsel. I skrivende stund nikker fotograf Storyer bag rattet med hovedet i takt til musikken, mens han her sent om aftenen midt i tæt skylag In km oppe i et bjergpas forsøger at balancere uden om de værste kæmpebump på vej mod næste opgaver i Valdez.. For hvert bump hopper bogstaverne til dagens logbog op og ned på PC Ins skærm omme ved bagsædet.

Debatten i bilen drejer sig især om, hvorvidt et par mindre pelsdyr observeret i vejkanten i forbifarten var bævere eller stinkdyr.

Den slags kræver grundig research. Derfor vil Explorer-bilens vildtbarometer først ved næste stop blive suppleret med endnu et navn eller to på eksotiske Alaska-dyr.

Temaer
Landeportrætter
Hvis du vil vide mere