Sitemap | Avanceret søgning |

USA under huden

Sig det bare. Vi er naive, måske endda lidt stupide. Vi regnede med, at turen op langs USAs vestkyst ville forme sig som en ren ferietur i solskin.

Publiceret 15-05-1999

Seattle, Washington, lørdag den 15. maj 1999

 


DÆKKET IND - Explorer-bilen på vej ud fra en af de overdækkede broer i Oregon. Denne hedder Goodpasture

Vi rejste ud med et glimrende forslag hjemmefra om at forsøge at dissekere en californisk silikone-model på stranden for at finde ud af, hvor meget ægte, hun havde tilbage.


TRØSTESPISNING
Klaus Gottfredsen, Jørgen Ullerup og Asbjørn Jørgensen har taget et par kilo på undervejs


DÆKKET IND
Explorer-bilen på vej ud fra en af de overdækkede broer i Oregon. Denne hedder Goodpasture

Modstræbende accepterede vi opgaven og fandt de storblomstrede skjorter frem. Men strandene var for det meste tomme. Selv i Sydcalifornien, hvor det ellers ifølge sangen aldrig regner, var der koldt og overskyet.

Derfor blev der hurtigt dømt sweater og hårdt arbejde.

Vi har sat livet og modet på prøve ved at klatre op i et af verdens ældste og højeste træer. Vi har mødt mordere og mangemillionærer; pornostjerner og genforskere; indianere og hippier; skolebørn, flygtninge, fanatikere, og vi har kysset delfiner.

Vi har fået The American Way of Life ind under huden.

Beviset kan ses inde under huden:

Vi har trøstespist og taget et par kilo ekstra på undervejs. Såkaldt mad fra Jack in the Box og lignende fastfood-restauranter har sammen med spandevis af dåsecola, M&M chokolader og meget lidt frugt sat aftryk på sidebenene.


TRØSTESPISNING - Klaus Gottfredsen, Jørgen Ullerup og Asbjørn Jørgensen har taget et par kilo på undervejs

Asbjørn synes at have indledt en konkurrence med sin højgravide hustru om at blive den mest omfangsrige. Han er dømt til at vinde om nogle uger.

Formel 1-madfotograf Gottfredsen led i begyndelsen. Indtil hans næse blev stillet ind på ravioli og frisk caprese-salat. Italienerne har bragt deres madkunst rundt i hele USA, og Gottfredsen ved, hvordan man opsnuser dem.

Det har været sjovt. Og lærerigt. USA er det perfekte rejseland, fyldt med perler blandt mennesker, byer og natur.

»Jeg tror sgu, jeg flytter herover,« har været en standardreplik fra kaptajn Ullerup, hver gang vi mødte endnu et pragtfuldt sceneri.

Vestkysten er fyldt med kontraster. Fra de fattige mexicanske flygtninge, der forsøger at komme over en høj mur forbi svært bevæbnede grænsevagter ind i det forjættede land, til filmstjernerne i Hollywood. Fra computereksperterne i Silicon Valley, der kun tæller indkomst i hele millioner, til hippierne i Arcata, hvor hash måles i pund, ikke i gram.

Næsten overalt er vi blevet mødt med stor gæstfrihed. Amerikanerne har bevaret deres pionerånd, og gæster er velkomne. Kommunikation er aldrig noget problem.

Hvis amerikanernes venlighed kun er facade, som mange europæere siger, så stikker facaden dybt. Man skal kun give en amerikaner et par enkelte stikord for at få hele historien. Tilvænnet af hæmningsløse TV-shows svarer de åbent på selv personlige spørgsmål: Hvorfor slog du ham ihjel? Har du AIDS? Hvor længe har din mand gået ud med transvestitten nede om hjørnet?

Amerikanernes åbenhed udenfor smitter naturligvis af på sammenholdet inde i bilen. Hvis der er noget, vi ikke ved om hinanden, er det sikrere forvaret end straffefangerne i superfængslet Pelican Bay State Prison.

Vi har næsten vænnet os til afstandene og de grimme byer med skilteskove og flade indkøbscentre, hvor alt klares på drive in-maner.

Vi har også næsten vænnet os til TV-stationernes elendige programudbud, der hvert andet minut lover os et evigt, lykkeligt liv.

Så: Tak for turen. »Stay with us and be ready for the JP Explorer in year 2999. We'll be back after a short break.«

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere