Sitemap | Avanceret søgning |

Endelig brug for værktøjskassen

Sceneriet var fantastisk. Vi kørte ud ad de lange flade veje i det nordlige Texas, da horisonten pludselig blev brun.

Publiceret 15-04-1999

Santa Fe, New Mexico, torsdag den 15. april 1999

En storm rejste sig over prærielandskabet og hvirvlede støv og sand op i hundrede meters højde.

Stormen ruskede kraftigt i Explorer-bilen. Kørslen slingrede som hos en mand, der prøver at køre en brandert hjem fra værtshuset. Temperaturen faldt fra 28 til otte grader.

Vindtrykket mod bilens døre var så kraftigt, at vi havde svært ved at åbne dem ved næste stop. Ulveman var glad for, at han endelig fik brug for sin overflødige dunvest, som han ellers er blevet hånet for at medbringe til sydens fugtige varme.

Senere fulgte regnen, der forvandlede alle lokalveje til mudderpøle. Hurtigt indså vi, at dagens reportage udendørs netop i dette område var umulig at gennemføre. Kvæg og heste søgte sammen i grupper i landskabets fordybninger for at finde ly mod stormen.

Vi valgte derfor at køre mod bedre vejr - mod vest og ind i New Mexico.

Undervejs passerede vi store lastbiler, der slingrede så voldsomt, at vi skulle tænke os om en ekstra gang, før vi overhalede. Nogle af dem transporterede hele og halve huse til nybyggere på prærien.

En af vores kolleger skrev engang sin egen nekrolog, før han skulle ud på en farlig opgave. Vi begyndte at lege med overskrifterne:

»Explorer knust under hus.« Eller den mindre dramatiske: »Explorer blæst af vejen.«

Pludselig var vi glade for vores solide ballast: Værktøjskassen på 500 kilo. Måske kunne vi endelig takke dette monstrum for noget. Vi var også enige om, at hvis vi så stormen rive de ti reservedunke på taget af, ville vi følge deres videre skæbne i bakspejlet med et »goodbye.«

Over de næste hundreder af kilometer steg landskabet langsomt. Græssletterne blev afløst af et cowboy-agtigt landskab med rødlige bjerge og små kaktus.

Det eneste, der manglede for at gøre filmkulissen perfekt var indianere, som var opmarcheret i horisonten.

De mørke skyer forsvandt og den flotteste aftenskumring viste sig foran os.

Santa Fe ligger i 2.400 meters højde, hvilket vi tydeligt kunne mærke på vores åndedræt.

Vi har bevæget fra cowboyland med brede hatte, spidse sporer på støvlerne og dræven Texas-accent til en mere forfinet etnisk del af USA, hvor spansk og Tacos er dominerende.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere