Sitemap | Avanceret søgning |

Med nye øjne

Den kongeblå explorerbil var vores Pegasus. Den mytiske, bevingede hest, der med sit hovslag åbnede Hippokrene, musernes kilde på Helikon; den, der drak af kildens vand, blev inspireret til at digte og synge.

Publiceret 27-03-1999

Caracas, Venezuela, lørdag d.27. marts 1999


KLARSYN - Evnen til at se kommer indefra.

Med den fløj vi henover kontinentet og skrev og beskrev.

Og så og sansede. Livets store dragkiste tryllede herlighederne frem.

Vores sjæl fik massage og blev uigenkendelig.

Vores øjne blev åbnet.

Det sete kommer og sætter sig på nethinden og vores hjerne. Men evnen til at se kommer inde fra.

Det fysiske syn er indiskutabelt. En hest er en hest. Det mentale syn er det interessante - for det veksler.

Alt efter følsomhed, erfaring og vilje.

Det viser sig måske, at hesten er trist, eller dens øjne afslører, at den er bange. Nogen ser det, andre ikke.

JP Explorer er færdig med Sydamerika; kontinentet er kørt på kryds og tværs. Oplevelserne er strømmet ind i et rasende tempo og har præget synet.

Pegasus er rejst til USA, men efterlod exploratørerne med varige minder.

»Jeg har lært noget om livet, som jeg aldrig glemmer,« sagde Ole, da han tog afsked i Caracas efter rejsen gennem Brasilien og Venezuela.

Han mente, at ting ikke er, som de ser ud. Han lærte at se dybere. Inde bag er der mere.

Sådan forholder det sig med mennesker og med så meget andet. Bag facaden er der et ocean af historie.

Sandheden er dynamisk, og vi kender kun fragmenter af den. Alt bliver anderledes, hvis man kigger en ekstra gang på det, stiller sig i en anden vinkel eller forholder sig tavs i to dage.

Renessy er en 28-årig mulatkvinde med let til smilet fra junglebyen Boa Vista. Livet ser smukt ud ved hendes side, hun er et ideelt eksempel på det multietniske Brasilien.

Men bag facaden er der andre lag.

Hun har flere gange oplevet at være hjemme hos en af sine hvide veninder og blevet taget for at være hushjælp.

»Hvor er hun sød, hvor har i anskaffet jer sådan en nydelig en,« sagde en gang en venindes velmenende tante.

Ved den lejlighed forsvarede veninden Renessy med følgende ord:

»Hvad mener du, tante, hun er da overhovedet ikke grov i det. Se hendes delikate arme og ansigt.«

Mens Renessy ekspederede hos en optiker, skete det ofte, at kunderne gik forbi hende og hen til en af de andre, lysere, ekspedienter. Da lønnen var udbetalt i provision, følte kollegerne medlidenhed og gav udtryk for, at de ikke fattede, hvorfor hun ikke havde så mange kunder.

»Forstår I det ikke. Det er selvfølgelig på grund af min hudfarve.«

Veninderne blev oprørte, fortæller Renessy, men så, at hun havde ret.

Til vores dybe foragt og stærke medfølelse smilte hun endnu et brasiliansk smil og sagde: »Sådan er det bare. Hele mit liv har det været sådan, man vænner sig til det.«

I den bolivianske mineby Potosi tror minearbejderne på, at djævlen regerer nede i bjerget. De ofrer til ham. En minearbejder skulle have skubbet sin bror i en skakt for at tækkes ondskaben og fandt kort efter en sølvåre, der gjorde ham til millionær.

Var klodens sydligste beboer flygtet til ensomheden på Ildlandets sydspids for drillerier og nederlag på grund af sit skæmmende handicap ved mund og næse? Han sagde det aldrig til os, men vi så det i hans øjne.

Kan det være rigtigt?

Vi ved det ikke.

Blot ved vi, at tingene ikke er, som de ser ud.

At ikke alt er, som vi tror i gode, gamle DK.

Ja, ikke engang sandheden er til at stole på.

Måske findes den slet ikke.

Eller også er den det hele.

Efter tre måneder i det magiske Sydamerika med farvestrålende natur, dyb fattigdom og blændende menneskelig rigdom kan vi drage en lære:

For den, der ser efter det smukke, er verden fuld.

Hvis du vil vide mere
Emner
JP Explorer

Stednavne
Venezuela

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse