Sitemap | Avanceret søgning |

Herfra til virkeligheden

Kvinderne i indianerreservatet kiggede langt efter de tre Explorer-folk. Men det var af glæde over, at de endelig rejste.

Publiceret 06-03-1999

Mato Grosso, Brasilien, lørdag den 6. marts

Hvor besøget hos kalapalo-indianerne var en kolossal oplevelse for Explorer-holdet, kan man nok desværre ikke sige det modsatte.

Ikke mindst kalapalo-kvinderne følte sig en smule beklemte ved synet af de tre hvide mænd. De var tydeligvis generte og løb ind imellem langt væk, når de så os komme.

Mændene var det nemmere at have med at gøre. De ville gerne snakke og især gerne invitere sig selv hjem til Jakob i Rio de Janeiro - det forjættede land.

Virkeligheden

Nu hører det i øvrigt fortiden til.

Vi er ude i virkeligheden igen. Og dermed har vi fået vores dagligdags problemer tilbage.

Vi ved for eksempel ikke, hvor vi skal hen.

Foran os ligger en kæmpe jungle, men vejene gennem den er uransaglige.

Der er i princippet tre. To af dem skulle være skyllet væk her i regntiden ifølge vores oplysninger; den fra hovedstaden Brasilia til Belem og den fra Porto Velho til Manaus.

De to ligger henholdsvis i Amazonjunglens østlige og vestlige ende.

Vi kører rundt på nogle bumlede landeveje i det store lands centrale del.

Vores kontakter i hovedbyerne Santarem, Manaus og Cuiaba giver forskellige svar om den tredie løsning. Én havde pålidelige oplysninger fra militærposter i junglen, der gik ud på, at også vores håb, Cuiaba- Santarem vejen, skulle være fuldstændig ufarbar.

En turistbureau-indehaver i Santarem sagde for et par dage siden, at en lille Folkevogn netop var kommet ud af junglen efter at have kørt de 1200 kilometer fra Cuiaba.

Så vi er i tvivl og ringer rundt til vores kontakter og kan ikke få ordentlig svar.

Hallo, er der nogen derude.

I vildrede

Foreløbig er vi i vildrede. Alternativet er at køre et par tusind kilometer videre langs sydkanten af junglen og sejle ned ad en af Amazonas' bifloder.

Imens får vi tiden til at gå med at køre og køre. Uanset hvor det ender med, at vi skal hen, er der langt.

Hestefotografen og den fortabte trommeslager har besluttet sig for kun at tale jysk sammen for at hævne sig på drengen fra Djævleøen.

Ud på de sene nattetimer efter at have banket oksekærren sønder og sammen over de brasilianske pukkelpister, kan tonen godt blive rå.

Kim ligner noget, der er blevet kørt gennem zigzag programmet på en Singer symaskine, mener den hestekære Ole.

Eller sagde han Explorers slinger-maskine.

Han fører rattet, men henviser til Kims sammensønderbidte arme og ben, de ynkelige ofre for en horde af Xingu-reservatets myg.

Kim truer med at slå ud i sang, hvis ikke man lader hans kløende og kradsende arme i fred.

Han tilbyder at synge et Johnny Madsen potpourri, men vi slipper med en advarsel.

Ringo

Den fortabte trommeslager i ham slår hvirvler på handskerum, kiksepakker og andet bohave.

»Vi kan jo kalde dig for Ringo,« siger Ole med et skævt blik.

»Jamen, han var da ikke særlig god,« siger Kim lidt skuffet og slår nogle hvirvler på et stykke karton.

»Nå, nej,« siger Ole.

Hentydningen prellede af.

Kaptajnen fra Djævleøen sidder med gode kort på hånden. Ifølge dagens Bag Rattet er der ingen, som driller ham, hvilket kan skyldes, at han selv fører pennen.

Landefakta
Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 190 millioner mennesker?

Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 188 millioner mennesker?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Brasilien

Klassetrin
7.-10. klasse