Sitemap | Avanceret søgning |

Kaptajn Jakob

Efter godt to Explorer-måneder i Sydamerika må det være på tide, at logbogens faste læsere får lidt mere at vide om en 36-årig krølhåret fyr ved navn Jakob Rubin.

Publiceret 06-03-1999

Cuiaba, Brasilien, fredag den 5. marts


Kaptajn Jakob (1)
Kaptajn Jakob kaster med drengene i Xingu-reservatet.


Som avisens korrespondent i Rio de Janeiro har Jakob på de tre sydamerikanske etaper fået titel af »kaptajn«.

En titel, han er blevet så glad for, at han nu omtaler sig selv i tredje person som »kaptajn Jakob«.

Har han fortjent den?

Tjah, for det første kender han - efter mange års rejser - verdensdelen som sin egen baghave hjemme i Rio, han har giftet sig ind i kontinentet og taler flydende spansk og portugisisk.

Hvad portugisisk angår, kan dagens logbogsfører ikke angive størrelsen på en hund uden at tage hænderne til hjælp, så når han overfalder sagesløse brasilianere for at interviewe dem til avisen, er Jakob en tålmodig tolk.

Han er også manden, der blandt meget andet må lave aftaler over mobiltelefonen og forhandle priser med griske hotelværter. Efter en normal 18 timers arbejdsdag går han glad i seng og vågner fløjtende seks timer senere - klar til en ny dags udfordringer.

Blandt Jakobs udfordringer er dagens logbogsfører, som er godt på vej til at blive en gammel stivnakke, allerede før han er midtvejs i livet.

Han sætter pris på Jakob, men foretrækker at passe sit arbejde som reporter - uden at have nogen kaptajner til at blande sig. Han har sin egen - i øvrigt dybt kvalificerede - mening om hvilken rute, der er den bedste, og hvilke historier, avisens læsere vil sætte størst pris på.

Læg dertil, at Ole har vist sig som en meget principfast mand - især i spørgsmål, der vedrører fotomuligheder og transmission af stof til avisen.

Og så lige den kendsgerning, at der hver eneste dag skal tages omkring en milliard beslutninger i Explorerbilen.

Lyder det besværligt?

Det er møgbesværligt.

Men alt besværet værd.

Landefakta
Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 190 millioner mennesker?

Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 188 millioner mennesker?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Brasilien

Klassetrin
7.-10. klasse