Sitemap | Avanceret søgning |

Den blå lagune

Vi gjorde det. Krydsede kontinentet. Efter mere end 14.000 kilometers hård kørsel gennem, Argentina, Chile, Bolivia og Brasilien nåede vi endelig frem til Atlanterhavet.

Af JAKOB RUBIN, JESPER KONGSTAD og SØREN LORENTZ (foto)

Publiceret 12-02-1999


BEGEJSTRING
Der udbrød jubelscener da exploratørene nåede Atlanterhavet.


»Der er vandet,« råbte exploratørerne begejstret.

Gennem et hul i den tætte jungle fik vi øje på en af Brasiliens smukkeste kyststrækninger, Costa Verde -den grønne kyst, der ligger syd for Rio de Janeiro.

Explorer-bilen blev kørt helt ned til vandkanten i en lille mennesketom lagune med kridhvid strand.

Alle døre blev åbnet, og exploratørerne trådte ud i 'Bountyland'.

Et eventyrligt grønt landskab med duvende kokospalmer og krystalblåt vand.

Som at stå midt i en sørøverfilm.

Hundredevis af små mørkegrønne pirat-øer lå strøet ud i bugten.

Et paradis for exploratører.

Der blev skruet op for bilens anlæg.

Badebukser blev fundet frem fra de støvede tasker.

Og så blev den store bedrift fejret med samba.

Exploratørerne dansede som gale rundt om bilen til de brasialianske rytmer.

»Det her har vi ærligt fortjent,« råbte kaptajn Jakob og spænede ud i vandet.

»Ja. Og hvis vi svømmer derud til øen -og så lidt til højre, kommer vi hjem til Danmark,« supplerede Jesper.

Vi kiggede ud over bølgerne.

For over fire uger siden stod vi i Chile og skuede ud over Stillehavet, og nu kastede vi os glade ud i Atlanterhavet.

En fantastisk fornemmelse.

Mindre rart føltes det dog, da vi efter 20 minutter i vandet opdagede, at vi alle tre var røde på ryggen, selv om vi havde smurt vores kroppe ind i den solcreme, som vi for længe siden købte af en mand i Atacama-ørkenen.

For kridhvide danskere kan en halv time under den stegende sol syd for ækvator være nok til at pådrage sig en anden-eller tredjegradsforbrænding.

Fyldt af ny energi og med ømme skuldre forlod vi den lille bugt. Landevejen kaldte.

Men først, da vi havde døbt stedet Explorer-lagunen.

Slut.

Landefakta
Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 190 millioner mennesker?

Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 188 millioner mennesker?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere