Sitemap | Avanceret søgning |

Jagten på den forsvundne trylledrik

Hvor pokker er de flasker guarana?

Publiceret 08-02-1999

Assis, den 7. februar

Exploratørerne har kørt seks dage i træk -og kun stoppet for at sove.

15 timer i døgnet på de brasilianske landeveje trækker tænder ud.

Derfor har vi indkøbt rigelige mængder af den opkvikkende -fuldt lovlige -væske, guarana. Trylledrikken laves af frugter fra Amazonas og én tår virker som 10 kopper kaffe.

Vi skal køre 1000 kilometer igen i dag.

Så der skal drikkes guarana. Og det er nu.

Kaptajn Jakob ser bøs ud, og hans mandskab går i gang med at lede.

Flaskerne kan være trillet væk.

Jagten giver resultater. Men de forkerte.

Under sædet finder vi nogle cd'er i en plastpose.

De er ifølge etiketten med en vis Edyta Gorniak. Vi sætter en på. Kunne det være polsk vals, lyden -og ikke mindst navnet -taget i betragtning?

Den, der har ladet disse cd'er ligge, skal blive afsløret.

De flasker, de flasker.

I en baglomme ligger en vimpel. Fra Bukina Fasos fodboldforbund. En af bilens helligdomme, har vi fået at vide.

Dem er der en del af. Der står en dunk arabisk vievand bag bagsædet. Den må heller ikke røres, og de marokkanske truckernosser under bakspejlet er også hellige.

Jesper mener, at han har fundet noget guarana på Sørens skjorte. Det ser sådan ud, men kunne også være en plet diesel eller noget fra en lille fugl, han har lænet sig op ad.

Vores øjne er trætte og fyldt med sand og støv.

Vi løser problemet.

Kører ind på en tank. Køber nye guarana-forsyninger.

Men vi hævner os også lidt på de næste exploratører. For skulle de finde vores guarana, skal de bare vide, at den er hellig.

Den må ikke fjernes.

Købt af en jungle-tankpasser i Matto Grosso og plukket under kummerlige forhold i Amazonas.

En hellig, heldig guarana, der om alt går vel oplever årtusindskiftet på Kongens Nytorv.

Landefakta
Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 190 millioner mennesker?

Brasilien
Vidste du, at hovedstaden hedder Brasilia, at arealet er 8.511.965 km², og at befolkningen er på 188 millioner mennesker?

Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Brasilien

Klassetrin
7.-10. klasse