Sitemap | Avanceret søgning |

Sydamerika i bakspejlet

Explorer har nået en mærkedag, og det er på tide at tage et kig i bakspejlet.

Publiceret 30-01-1999

Bolivia, lørdag d. 30. januar

På randen af det nye årtusind skuer de fleste fremad.

Man tænker over, hvad teknologien vil bringe, eller om verdenskrige udsletter os før forureningen. Nogle prøver at gætte sig til, hvilken verden deres børn og børnebørn vokser op i.

På en bumpet boliviansk grusvej, reelt hovedvejen mellem landets fjerde-og trediestørste by, besluttede vi at se bagud for en stund, midt i alverdens maniske fremmadrettethed.

Netop dér mellem Sucre og Cochabamba passerede kilometertælleren det magiske tal, der markerede, at JP Explorerturen nu har kørt 10.000 kilometer gennem Sydamerikas barske natur.

En måned og en sjat er gået.

33 logbøger, 6 Bag Rattet og 35 artikler er blevet skrevet og sendt via satellittelefon, hotellers interimistiske faxlinjer eller vekslende og ofte svigtende mobiltelefoner.

Over 100 fotos er gået samme vej. Som digitaliserede elektroniske mikropartikler er de på hovedredaktionen i Viby atter blevet samlet til noget, man kan kigge på.

Rystet sammen

Exploratørerne er bogstaveligt talt blevet rystet godt og grundigt sammen, og det samme er den kongeblå Toyota, der står støvet og udmattet i baggården til det ærværdige Gran Hotel Cochabamba midt i Sydamerikas hjerte.

Hvad sker der, når man stuver tre personer ind i en bil og sender dem hen over stepperne, over Andesbjergenes højeste tinder og rundt om klodens sydspids -det forblæste og isnende Ildland?

Vi ser på os selv i Gran Hotel Cochabambas spejl i foyeren og får svaret:

Cowboybukserne hænger nede om lårene på Jakob.

Sørens overlevelses- bukser, der kan alt og har et lille dusin velcrosikrede lommer, kan tages af og på uden at blive knappet op.

Jespers teltagtige sorte shorts ser om muligt endnu større ud, når der mangler huld til at fylde dem ud.

Kiloene er åbenbart raslet af exploratørerne.

Man kan vel heller ikke ligefrem kalde det en kulinarisk dannelsesrejse, de er blevet sendt ud på.

10.000-kilometermærket blev fejret med et brød, som en boliviansk højlandsindianer solgte i vejkanten fra en stor kurv med et hvidt klæde over.

En anden barsk kvinde havde lavet frisk gedeost.

Så imens en vejmekaniker lappede slangen i højre forhjul, lod vi bølgerne gå højt.

Vi gnaskede ostemadder og mindedes de herlige galninge, vi har mødt på vores vej. Ikke mindst den argentinske mekaniker Claudio Asmussen, der fløjtende forbrød sig mod vores bil over to dage.

Da vi kørte derfra, faldt alt det, han havde lavet, af igen.

Hans lurvede håndlanger opsnappede ordet "bakgear". Derefter råbte han det så højt, han kunne, når han så os i den patagonske flækkes gader:

»Bakgiiiiir, bakgiiiiir.«

I det hele taget er det ikke mekanikere, vi har mødt færrest af.

Havde det blot været kokke, synes spejlbilledet at sige.

Som vinden blæser

Vi vendte tilbage til virkeligheden, da vi skulle spørge om vej til Cochabamba.

Vores bolivianske erfaring har lært os altid at spørge flere til råds, da svarene som regel er forskellige som nat og dag.

Vi kører efter tværsummen. Indtil vi atter er fortabt i det skilteløse land.

Nogle mener, at en tur tager 23 timer, mens andre hårdnakket hævder, at vi kan gøre den på 6.

Hvor ligger toldkontoret, spurgte vi i Potosi.

»Dér,« råbte en og pegede stik skråt bagud til venstre.

Den næste mente, at vi skulle otte gader ned og så til højre, hvorefter en avenue i diagonal retning kørte lige op til kontoret.

De har alle sammen lidt ret og meget uret.

De venlige bolivianere er intuitive og emotionelle mennesker, der ikke deler verden op i faste båse af timer og kilometer som os andre.

Men klar besked .... hvem vil i øvrigt have det.

Bliver det ikke for kedeligt?

Landefakta
Bolivia
Vidste du, at hovedstaden hedder La Paz, at arealet er 1.098.580 km², og at befolkningen er på mere end 8,7 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Bolivia

Klassetrin
7.-10. klasse