Sitemap | Avanceret søgning |

Et råb i ørkenen

Exploratør-holdets nye medlem udbrød straks, da han så en nordchilensk hund: »Es un Knud.«

Publiceret 21-01-1999

SAN PEDRO DE ATACAMA, CHILE D. 20 JANUAR

En sprogkyndig havde afløst en anden.

Atacama ørkenen er heldigvis dejlig tom hvad hunde angår, så vi slipper for at lægge ører til alt for mange af exploratør Jespers sproglige udgydelser.

I stedet hørte vi ham pludselig råbe fra det bagerste sæde:

»Hvad!!»

Jakob ved rattet sprang op, og Sørens nye kasket snurrede en omgang af befippelse.

»Jeg synes bare I trængte til at vågne lidt,« sagde han.

Vi kom i tanke om, at det var timer siden, nogen havde sagt noget.

Den kongeblå, der blev svejset godt og grundigt i Antofagasta, havde kørt stødt og halvhurtigt derudaf. Atacamaørkenen var som at køre i en drøm.

Bjergene er lilla eller rosenrøde. De fjerneste bjergmassiver er blå. Saltbjerge ligger som hvide krystaltoppe. Universets skaber -hvem det så end er -har strøet runde sten på flere hundrede kilo rundt med blød hånd i landskabet.

Der er ikke et øje.

Jespers udbrud fik sat liv i kareten.

Et digitalur bibbede fem i halv fem. Signalet om, at satellit telefonen skulle op og vi skulle i levende konference med et et læserarrangement i Viby.

Absurd sceneri, men hyggeligt.

Oaseflækken Peine lå på den anden side af Atacama saltsletten. Vi trillede ind i den -ikke uden en vis opmærksomhed fra de smukke, afslappede indianske indbyggere.

I en støvet købmandsbod kunne vi få en ostemad i hjemmebagt bolle. Et sted af den slags, hvor halvdelen af lokalet er optaget af en slidt, blå træbænk, hvor kunderne kan sidde og snakke.

Fra et hus råber en mand ad Jakob:

»Hey, loco, hvor har du været henne. Det er længe siden vi har set dig.«

Den faldt vi pladask for.

Det var ørkenhumor, når den er bedst.

Landefakta
Chile
Vidste du, at hovedstaden i Chile hedder Santiago, at landets areal er på 736.900,00 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 16,3 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Chile

Klassetrin
7.-10. klasse