Sitemap | Avanceret søgning |

Tre spørgsmål til exploratøren

Explorer-bilen vækker opsigt - eller sagt på anden måde: Som passager i det famøse køretøj lider man aldrig af kontaktbesvær.

Publiceret 07-12-1998

MESSINA, ZAMBIA, D. 6 DECMEBER

Overalt møder vi nysgerrige lokale, der ivrigt og snakkelystne fritter os ud om vor mystiske mission.

Og pudsigt nok - hvorend vi når frem, går de tre samme spørgsmål altid igen.

Først er der selvfølgelig formålet:

»Hvor skal I hen i den bil?«

Nåh, såmænd bare en tur rundt om Jorden på 500 dage.

Så skuler de skeptisk; laver vi mon sjov med dem.

Bedre bliver det ikke, når vi forsøger at forklare, at det er en del af vores arbejde - altså noget vi får løn for. Så slår de en stor og hjertelig latter op og ser meget lettede ud - for så er vi da i hvert fald helt sikkert fulde af løgn.

Det næste spørgsmål gælder udstyret:

»Det er ret dyre sager, I der har med?«

Vi mumler lidt og kigger ned i jorden, mens de benovet betragter satellitudstyr, computergrej og udstoppede pølsetasker.

Vi kan jo kun give dem ret. Og blive pinlig berørt over at vi sekundet forinden savnede en smule af vor vante danske luksus. For hvordan beklage sin sparsomme bagage, når den kvinde, man møder, ikke ejer andet end et lændeklæde, en ko og en hul kalabas.

Det sidste og altid mest underholdende spørgsmål går på familieforholdene.

»Er I alle sammen gift?«.

Ja, men ikke med hinanden.

Så fniser de og klapper sig på lårene af fryd.

Måske fordi de er lettede på exploratricens vegne. For ifølge dagens avis er en kvinde i Zimbabwe netop blevet sendt fire år bag tremmer på grund af bigami.

Landefakta
Zambia
Vidste du, at hovedstaden hedder Lusaka, at arealet er 752.614 km², og at befolkningen er på ca. 10,5 millioner mennesker?

Zambia
Zambia grænser op til Angola, Congo-Kinshasa, Malawi, Mozambique, Namibia, Tanzania og Zimbabwe. Landet er på 752.614 kvadratkilometer, og hovedstaden er Lusaka.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Zambia

Klassetrin
7.-10. klasse