Sitemap | Avanceret søgning |

Mette får en ven

Exploratricen har fået en ny ven. Han hedder Per. Hun har aldrig rigtig mødt ham, men alligevel kender hun ham efterhånden vældig godt.

Publiceret 27-11-1998

VICTORIA FALLS, ZIMBABWE D. 27 NOVEMBER

Per er nemlig holdkaptajnens og fotografens fælles private ven - og med tiden har de fortalt så mange røverhistorier om den mand, at exploratricen nu ved nøjagtig, hvad Per vil tænke, sige og gøre i forskellige situationer.

For at sige det lige ud.

Vi er ved at være ret tæt her på Explorerholdet.

Efter tre ugers lystigt samvær lyder vores motto: Hvad der er dit er mit.

Ud over venner deler vi teknik, hårbørster og hotelværelser - også selv om - eller er det især hvis ? - der ikke er dør til toilettet.

Det er svært i denne intime atmosfære at skjule selv de underligste vaner for hinanden.

Vi ved nøjagtigt, hvad der går for sig, når fotografen ifører sig de papirstynde silkeskjorter fra Hong Kong.

Vi kender det præcise tidspunkt for, hvornår den ellers så friske holdkaptajn begynder at lulle sig selv i søvn med lystige børneviser.

Og ingen er længere i tvivl om, at exploratricen sover med ørepropper og hver nat hylder sit hoved ind i et tæt og mørkt stykke stof.

Vi kender hinandens ægtefæller, børn og tidligere kolleger - heriblandt Emsie, Miller og mange flere.

Privatliv og arbejde går i àt her på Explorer, og det har vi det fint med. Men vi må advare om, at det nok kommer til at kræve en vis tilvænning for både os, familie og venner, når tilværelsen engang skal skrues tilbage til det stadie, hvor alting var som før.

Landefakta
Sydafrika
Vidste du, at hovedstaden i Sydafrika hedder Pretoria, at landets areal er på 1.219.090 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 49 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Sydafrika

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse