Sitemap | Avanceret søgning |

Et jysk fata morgana

Naturen overrasker gang på gang. Nu har vi for eksempel mødt opdagelsesrejsens første fatamorgana.

Publiceret 30-11-1998

VICTORIA FALLS, ZIMBABWE D. 29 NOVEMBER

I sig selv måske ikke så overraskende her i omkring 40 graders varme. Men det kom ærligt talt lidt bag på os, at luftspejlinger kan forestille en flok venligtsindede jyder.

Historien begyndte egentlig med en anden vigtig opdagelse.

På vej gennem den turistinficerede landsby Victoria Falls, hvor Vorherre velsignede den lokale souvenirindustri ved at anlægge et af verdens største vandfald indenfor bygrænsen, stødte vi på et interessant skilt.

Det viste vej til en bar og restaurant forbeholdt exploratører.

Lige noget for os. Her var omsider mulighed for at udveksle erfaringer med gode kolleger. Man skal altid være åben for nyttige tips om, hvordan man bedst dolker en krokodille i ryggen og renser et luftfilter uden at grise den sidste nogenlunde rene T-shirt.

Men sandt at sige, så skuffede stedet.

På væggene var der ganske vist nogle store, sort- hvide billeder af for længst afdøde exploratør-kolleger, men nogen nulevende fandt vi ikke. Restauranten stod gabende tom, og gæsterne i baren var udelukkende rygsækturister, der så fjernsyn.

Eksotisk øl

Så bestilte vi en kold Zambezi øl, for lidt eksotisk skulle det da være.

Da vi en halv time senere på ny trådte ud i solen, troede vi først at procenterne i øllen havde været betydeligt højere end det på etiketten deklarerede. Omkring vores hårdt prøvede Explorer-bil havde en hel kødrand af blegansigter taget opstilling, ivrigt pegende, og der var nogen, der tog billeder.

»Hvad bilder de sig ind,« nåede den måbende exploratrice lige at fnyse, inden vi genkendte blegansigternes stammesprog. De var gudhjælpeos fra Jylland.

Egentlig var mødet meget gemytligt. De rare mennesker - kernelæsere alle til hobe - ville høre, om fotografen stadig opfører sig galant overfor exploratricen (det gør han ikke, red.), og om exploratricen nu også altid husker som foreskrevet i Exploratør- håndbogen at klæde sig tækkeligt (det gør hun ikke, red.)

Faktisk var urimelig megen opmærksomhed samlet om ekspeditionens kvindelige element, da det hele blev meget, meget uhyggeligt. For pludselig sagde en af de jyske damer:

»Vi er her slet ikke.«

What? Vi gned øjnene.

»Vi er her slet ikke. Vi sidder nede i Cape Town.«

Nu kan vi hilse fra kilometertælleren i bilen og fortælle, at Cape Town befinder sig adskillige tusinde kilometer syd for Victoria Falls. Men der var jyderne altså nede i virkeligheden.

Hele flokken sad nemlig i virkeligheden travlt optaget af vigtige møder dernede i den sydafrikanske storby, mens deres koner i virkeligheden kedede sig på deres hotelværelser.

Levende luft

Når det var tilfældet, så måtte jyderne heroppe i Victoria Falls med andre ord være en luftspejling, selv om de nu så temmelig levende ud.

På opfordring fra den luftspejlede flok stillede exploratører og exploratrice op til fotografering, mens vor egen snarrådige fotograf forevigede luftspejlingen. Den er hermed til fri afbenyttelse for videnskaben.

Vi er naturligvis klar over, at luftspejlingen kan være et falsum. At jyderne måske i virkeligheden var stukket af fra deres møder og listet op for at se på det store vandfald i Zimbabwe. I så fald har sagen måske mere skattevæsenets end videnskabens interesse.

Derfor har fotografen anonymiseret de jyske ansigter - virkelige eller luftspejlede. For vi vil skam ikke trække kernelæsere i fedtefadet.


Fatamorgana
Vores første "fatamorgana", der forestiller en flok nysgerrige jyder.
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Zimbabwe

Klassetrin
7.-10. klasse