Sitemap | Avanceret søgning |

712 km i kontoret

Vi elsker, når den lille grønne lampe blinker. Så er der en mus i fælden. Eller rettere: En e-mail i vores uundværlige satellitterminal.

Af HENRIK THOMSEN, METTE MEJLVANG og MIK ESKESTAD (foto)

Publiceret 15-11-1998

Rare folk landet rundt skriver flittigt til os, og det er jo altid skønt med gode råd og opmuntringer.

En del af posten er fra taknemmelige kolleger:

»Mine tanker går til jer. I, der har bragt det store offer at gennemrejse det sydlige Afrika for på mine vegne at opleve storbyens slum, solens stråler og savannens storslåethed. Tak for at I gad.«

Ord som disse varmer. Men selv exploratører opfanger af og til ironi, når den er der.

Derfor - til alle de misundelige - velkommen til en dag i JP Explorers liv:

05.00: Telefonvækning, det er stadig mørkt udenfor. Udstyret skal kontrolleres, de sure sokker pakkes langt væk, kabler rulles sammen.

06.20: Hotelregningen er betalt, bilen pakket, vi er på vej. Vi undrer os her i Explorer-bilen over, at en astronaut i 70'erne kan finde ud af at flyve en rumfærge. Vi har problemer nok med at holde liv i vores elektronikpark, men efter et kvarters tids rumsteren lyser (næsten) alle systemer grønt:

Tre mobiltelefoner har suget sig fast i det sydafrikanske GSM-system, vi har kontakt med en halv snes satellitter på samme tid, der er 220 volt i stikkontakten, computerne kører.

Dagen på kontoret er godt i gang. Et par artikler skrives færdige, pudses af og sendes hjem, mens bilen æder kilometer efter kilometer.

15 minutters morgenmad på et landevejscafeteria, hvor de spiller Elvis og i det hele taget prøver at virke enormt amerikanske.

09.15: Ifølge kortet er vi nu kun en snes kilometer fra en naturpark, hvor vi vil besøge en flok buskmænd. Men en fransktalende dame med en meget stor hund gør opmærksom på, at vi er nødt til at køre en omvej på 100 kilometer. Vi skulle være der klokken 10 - det når vi ikke.

11.00: Bilen har svedt sig vej op gennem et smalt bjergpas, vi er omsider fremme.

15.30: Historien er på blokken og fotografen tilfreds. Endelig. Vi har haft noget ventetid, sådan er livet. Tilbage på landevejen. Heldigvis er der ikke meget trafik.

På bagsædets skrivebord bankes der i tasterne, nye aftaler falder på plads over telefonen. Vores batterier kører langsomt ned, men i rette sekund melder chefredaktøren sig med rosende ord, og den slags virker som mental Viagra på trætte exploratører.

20.00: Ankomst til en fremmed by, det er mørkt. Har over telefonen forgæves forsøgt at finde et hotel. På tankstationen anbefaler de et motel lidt uden for byen. Det tager 20 minutter at finde det - og så serverer de ikke aftensmad. Vi kører tilbage til byen.

20.30: Omsider installeret i et lille gæstehus med sikker parkering. Vi har kørt 712 kilometer siden i morges. 150 kilo bagage og udstyr bæres ind.

22.00: Færdige med at spise - laaaaangsomt køkken. Fotografen begynder at computerbehandle dagens billeder. Omkring midnat forsøger han at sende dem hjem, men modtageren i Viby svarer igen med halvanden side kinesisk tekst. Et ukvemsord undslipper fotografen. Der er ingen i mørkekammeret til at helbrede modtageren. Vælger i stedet at koble op til Internettet og sende billederne hjem via e-mail.

01.00: Fotografen lukker og slukker.

Fem timer senere er holdkaptajnen på benene. Der skal skrives en feature inden morgenmaden og afgang. Forude venter en ny historie plus 800 kilometer asfalt og grus.

Så til dig - vor kære kollega hjemme i Viby - og alle jer andre: Sådan henslæber hverdagen sig på vores lille rullende redaktion. Bare så I ved det.

Og for at ingen skal være i tvivl:

Vi har det fedt.


På kontoret
Foto: Mik Eskestad

Landefakta
Sydafrika
Vidste du, at hovedstaden i Sydafrika hedder Pretoria, at landets areal er på 1.219.090 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 49 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Sydafrika

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse