Sitemap | Avanceret søgning |

Hvor gribbene vender

Derude, hvor gribbene vender, har vi været i fem dage.

Publiceret 11-10-1998

OUAGADOUGOU, BURKINA FASO LØRDAG D. 10. OKTOBER

De store fugle kan ikke komme længere, for Ouagadougou ligger ved verdens ende. Sådan står der i hvert fald i Anders And-bladene, og vi kan ikke sige, at vi har fundet beviser for det modsatte.

Mens gribbene øjensynligt har taget til takke med deres skæbne og i stedet sidder på byens lygtepæle og studerer livet i de støvede gader, er vi klar til at forlade byen ved verdens ende.

Minderne er nu ikke så dunkle, som de kunne lyde.
I løbet af godt en uge har vi mødt filminstruktører og fodboldspillere, skulptører, sælgere og cykelryttere. Vi har mødt diplomater, danskere og Burkina Fasos rigeste mand. Men først og fremmest har vi mødt en tilbagelænet hovedstad, hvis indbyggere er langt mindre pågående end i de fleste andre afrikanske lande.

Menneskene i Burkina Faso bærer trods alt fattigdommens byrde med værdighed. Det er vi enige om, aftenen før vi tager afsted.

Vores opfattelse af at have besøgt verdens ende, kan der imidlertid ikke rokkes ved. Hvor ellers ville for eksempel den nyreligiøse bevægelse Rauilismen ellers holde møde?

Vi indrømmer gerne, at det følgende lyder, som noget vi har fantaseret under et malaria-anfald, men det er det ikke. Rauilisterne holdt nemlig deres pressemøde på vores hotel.

Her kommer historien - hold på kop og krydder.

Rauilisterne er opkaldt efter den franske grundlægger Rauil. I korthed tror de på, at Gud i virkeligheden er et rumvæsen, ligesom profeter som Muhamed, Moses, Jesus og Buddha er kommet fra rummet.

Rauilisterne har argumenterne i orden - det må vi lade dem.

Ifølge vores venner her blev ordet "Elohim" i den originale bibel nemlig oversat til "Gud". Men det var helt forkert. Elohim skulle derimod på gammel hebraisk betyde: "Dem som kommer fra himmelen".

Aha!

Nå, men målet for bevægelsen er altså at samle penge ind til at bygge en ambassade, der kan tage imod de tusinder rumvæsener som i nær fremtid vil lande på Jorden. At tænke sig... i alle disse år er vi mennesker holdt for nar - det er rumvæsenerne, der har skabt al liv på Jorden.

Rauilisterne har endda bygget en model af den ambassade, der skal tage imod vores venner fra det ydre rum. Den ligner - sjovt nok - et rumskib.

Vi lader lige den her stå et øjeblik...

Efter sådan en omgang med Ranl var det en lise for sjælen at besøge en af Ouagadougous særprægede restauranter. Den hedder L'eau Vive - "Livets vand" og var pæn og nydelig, hvad man vel også kunne forvente i betragtning af, at den bliver forvaltet af nonner.

Udover at servere et udmærket måltid - med alkohol - indbød de venlige nonner mellem for- og hovedret os og de andre gæster til at synge to salmer sammen med dem.

Vi hjalp til, så godt vi kunne. Og det er der vist aldrig nogen, der har taget skade af.

Lad os slutte vores beretning fra Ouagadougou med at fortælle om Burkina Fasos tidligere leder, Thomas Sankara. Han er stadig den mest populære politiker i landet, selv om han er ganske død efter at være blevet skudt ved et kup for snart mange år siden.

Han var en karismatisk og usædvanlig idealistisk leder, der troede på solidaritet og socialisme. Thomas Sankara cyklede på arbejde, og han forbød sine medarbejdere i regeringsbygningen at bruge air-condition. Den slags luksus havde hans undersåtter ingen adgang til, og så skulle hverken han selv eller hans folk bruge det.

Da hans dødsbo blev gjort op efter kuppet, fandt man ud af at Thomas Sankara efterlod sig en cykel, tre guitarer og en defekt kummefryser. Han havde i hele sin periode som landets leder udbetalt godt 3000 kroner til sig selv om månenden!

Landefakta
Burkina Faso
Vidste du, at hovedstaden hedder Ouagadougou (udtales wah-gah-doo-goo), at landets areal er 274.000 km², og at befolkningen er på mere end 15,7 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere