Sitemap | Avanceret søgning |

En dag i helvede

Det er JP Explorers første dag i helvede. Den dag, alting går galt, og da to hårdhudede exploratører mest af alt har lyst til at sætte sig ned i mudderet og græde.

Publiceret 05-10-1998

BOBO-DIOULASSO, BURKINA FASO, MANDAG D. 5. OKTOBER

Det begynder ellers så godt. Tidligt om morgenen hyrer vi Selestin til at guide os ud til Bobo-folkets hellige fisk, som lever af kyllinger og væddere i en sø ude blandt vandfald og kløfter.

Vores plan er at arbejde et par timer for så at sætte kurs mod Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, hvor næste Explorer-hold ankommer.

Trods regntiden ser den smalle markvej tør og hård ud. Men det går grueligt galt. Ned ad en svag bakke går skorpen i stykker, og den tungt pakkede landcruiser glider langsomt ud i pløret. Vi forsøger at få den igennem til et stykke med tør markvej, men den graver sig blot længere ned i mudderet.

Herude i bushen findes Burkinas svar på Falck ikke. Traktorer er også et ukendt begreb. Derimod kommer mændene fra den nærmeste landsby ud for at hjælpe. Mod betaling.

Alle knokler vi i mudder til knæene. Vi glider og får brun hud. Nogle mennesker betaler dyrt for et mudderbad. Her tænker vi mest på de farlige orme, som lever i stillestående vand i Afrika.

»Dette er Afrika, og man kan kun dø en gang,« griner Selestin.

Tredive mand skubber, men det hjælper ikke. Det gør heller ikke sten, grene, sandstiger eller vores hi-lift. Vi må tage vægt af. Dunke med diesel og tre tunge kasser med proviant og værktøj bæres gennem mudderet. Det går galt, da også dækkene på taget skal ned. Foden glider i mudderet, og et tungt ørkendæk falder med et brag ned på forruden. Den splintrer.

Vi kan ikke mere, håber bare at bilen vil synke ned i ingenting for evigt, og at vi bliver tilbudt et kedeligt job på et rent kontor i et land uden mudder og farlige orme.

Fem gange sidder bilen håbløst fast. Hver gang, vi lige har fået den fri, graver den sig ned tre meter længere fremme. Håndbogen for Exploratører har intet kapitel om nervesammenbrud, og vi tror ikke mere på hverken hellige fisk eller religiøse troldmænd.

Det er ikke nogen trøst, at en stor Mercedes fra Elfensbenskysten også sidder fast. Vi forsøger at trække den fri, men tovet knækker tre gange, og vores hjul begynder igen at grave sig faretruende ned.

Da vi forlader de hellige fisk midt på eftermiddagen, skubber tredive mænd fra landsbyen stadig på en Mercedes ude i bushen. I dag skal Exploreren hedde Mudderklirren.

Landefakta
Burkina Faso
Vidste du, at hovedstaden hedder Ouagadougou (udtales wah-gah-doo-goo), at landets areal er 274.000 km², og at befolkningen er på mere end 15,7 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Burkina Faso

Klassetrin
7.-10. klasse