Sitemap | Avanceret søgning |

På vej mod Nema

Vi vågner med en fornemmelse af, at noget mangler. Natten har igen været et mange timers dampbad og kamp mod myg og kryb. Honkende æsler, utilfredse kameler og en brølende løve - mener Ingemanden - har leveret godnatsangen.

Publiceret 30-09-1998

Sahara, tirsdag d. 29. september

Vores exploratørbatterier er kørt ned. Den faste satellittelefon er brudt endeligt sammen, så vores chefredaktører er forhindret i at ringe med den skamros, der er det eneste virksomme brændstof i ørkenen.

Så vi tyer til det eneste stensikre kneb i håndbogen for exploratører med brug for opmuntring. Vi stiller den mobile satellittelefon op og ringer til vores kernelæsere. Vores mødre. De er selvfølgelig vildt begejstrede og meget bekymrede.

Med et glemmer vi den sandstorm efterfulgt af et voldsomt regn-og tordenvejr, der i løbet af få minutter har overrasket vores ørkenlejr og slukket det hyggelige aftenbål. Vi når lige at få en portion kogte bønner blandet med flåede tomater og endnu vigtigere, en kop stærk kaffe, før vi må søge ly i bilen.

Kaffe er et andet essentielt brændstof i ørkenen, har vi lært. I går fik vi først morgenkaffen kl. 17, og det var nok til at slå den fine balance mellem overskud og underskud i stykker.

Til fuglesang står solen lige nu op over randen af ørkenen, som regnen har farvet grøn. I dag vil vi kalde vores bil for Mor.


To exploratører i afrika
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Mauretanien

Klassetrin
7.-10. klasse