Sitemap | Avanceret søgning |

Om at blive malket

Senegals hovedstad, Dakar, kræver sin mand. Det må være en af Afrikas mest anstrengende byer at være hvid turist i.

Publiceret 26-09-1998

Dakar, fredag den 25. september

Selv synes vi ikke, at vi har meget til fælles med Julemanden, men det har vi åbenbart. De senegaliske gadehandlere og taxa-chauffører ser på os, som om vi havde lommerne fyldt med den store lotto-gevinst, og at vores højeste mål i tilværelsen er at smide pengesedler op i luften.

For dem er vi chancen for at score en hurtig ekstra månedsløn, et økonomisk bytte, der skal malkes til sidste dråbe.

Ingen her tager et nej for et nej. Selv om du så fortæller, at handlernes udskårne træmænd eller glasperlekæder er det mest hæslige, du nogensinde har set, er de parat til at forfølge dig gennem flere gader i et håb om, at du giver dig til sidst.

Overalt forventes det, at du punger ud. Først er de venligheden selv, så kommer hånden frem, og brokkeriet fortsætter indtil betalingen. Og ofte også bagefter.

For eksempel på det imponerende fiskemarked i Dakar, hvor en flink mand kommer og fortæller om, hvordan det hele hænger sammen. Han er ansat specielt af fiskeriforeningen til at vise rundt, fortæller han, men glemmer at fortælle, at det koster.

Efter turen rækker han hånden frem og siger, at han normalt tager 100 francs, ca. 115 kr. pr. udlænding. Pengene går bl.a. til at vedligeholde moskeen på stranden, så fiskerne kan bede til Allah fem gange om dagen. Men fordi vi er så flinke, kan vi få det for 100 francs.

Rabatprisen svarer til en fjerdedel af en senegalesisk mindsteløn - om måneden - og det ville svare til, at en fisker på havnen i Hanstholm ville forlange flere tusind kr. for at svare på forskellen mellem en sild og en torsk.

Vi ryster på hovedet, stikker den flinke mand 50 francs og efterlader ham sur på markedet.

Taxachaufførerne er ikke meget bedre. De nægter at diskutere prisen, før passageren sidder i den kørende bil. Og så er det som regel for sent. Vi betaler en mand udenfor hotellet en halv månedsløn for en eftermiddags arbejde, men får under turen problemer med hans bror, som uopfordret er kørt med.

Broderen har også en taxa, og vi har nu forhindret ham i at arbejde hele dagen. Vi får nok, gider ikke mere, kalder dem alverdens ting, som ikke egner sig til en avis, og stiger så af midt i byen.

Malkning er en del af gamet, og det er trættende. Selv Papa, vores første taxa-chauffør fra lufthavnen, forsøgte at presse citronen, da vi fortalte ham, hvor glade vi var for stadig at være i live efter turen i hans totalt ramponerede bil.

»Jamen hvis du giver en god pris, så kan Papa jo købe en ny bil,« svarede han.

Bortset fra det går det stadig fremragende, og vejret har vi da været heldige med. I dag kalder vi vores ventende bil for Nora.

Landefakta
Senegal
Vidste du, at hovedstaden i Senegal hedder Dakar, at landets areal er på 196.720 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 10 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere