Sitemap | Avanceret søgning |

Drømme om et 15-stjernet hotel

Varmen går os på nerverne. Efter snart tre uger på støvede pister og veje, der ligner stenbrud, skal der ikke mere end en sværm angribende fluer til at provokere os.

Publiceret 21-09-1998

Sahara, Mauretanien, mandag den 21. September klokken 21.38

Overfor de tiggende børn har vi fundet på et smart trick. Ethvert barn i Mauretanien, der ser en udlænding, kommer hen og spørger om en gave, en cadeau. Hvis man ikke lige har et bolsje eller en Bic-kuglepen, kan de godt bruge ens ur eller T-shirt.

Så hver gang, børn springer os i møde, spørger vi dem, om de har en cadeau med til os. Det får dem som regel til at tabe underkæben et par sekunder, nok til at slippe væk.

Vi har vænnet os til veje, der er skyllet væk af de sjældne regnskyl, til bjerge, der falder ned omkring ørerne på os. Men vi bliver lidt rå i tonen, når vi igen og igen skal aflevere pas og papirer på vej ind og ud af hver eneste by.

Først politiet. Så gendarmeriet. De holder til i små skure ved landevejen som f.eks. udenfor Atar, hvor den ene betjent ligger på en madras på gulvet og skruer på sin tjenestepistol med en brødkniv, mens den anden med sirlige bogstaver afskriver oplysningerne fra vores pas. Hvor de fedtede papirer med vores rejseplaner ender, ved kun Allah.

Vi har sat kurs ud i den hede ørkenaften ud mod kysten og Mauretaniens hovedstad Nouakchott. Og forhåbentligt et 15-stjernet drømmehotel. Vi har diskuteret længe, hvad rejsen indebærer. Holder rigtige exploratører f.eks. fridag bare en gang om måneden? Det gør de nok ikke, bliver vi ret hurtigt enige om, selv om det er hårdt tiltrængt.

Vores indbyggede satellittelefon er brudt endeligt sammen, det digitale kamera lider under uhelbredelige hallucinationer, og batteriet, der skal levere strøm til vores elektronik, har fået solstik.

Men der er heldigvis stadig mange lyspunkter. Ingemanden har igen været på jagt efter truede øgler og filmet et par stykker. Da vi forlader denne glohede stenørken, sidder familiemedlemmerne på de varme sten i aftenlyset. De har hævn i øjnene.

I den tilsandede by, Chingeatti, har vi set ældgamle islamiske skrifter bl.a. med en kunstfærdig tegning af profeten Muhameds sko. I aften tager vi også afsked ved lejrbålet med vores guide, chefkorporalen, der har samme fornavn.

I dag kalder vi den Profeten

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Mauretanien

Klassetrin
7.-10. klasse