Sitemap | Avanceret søgning |

Sandheden og sandhuller

Vi har sagt det før. Farerne i ørkenen lurer bag hver en kamel og hver en sandklit. Og de er umulige at forudse.

Publiceret 20-09-1998

Fredag, den 19. september, Sahara, Mauretanien

Desværre var vi lidt for hurtige med den tekniske logbog. Bag den næste klit røg Caramella ned i et hul på størrelse med en mellemstor dansk grillbar.

Landcruiseren tog det pænt, men tagbagagen, der måske ville overleve en tur gennem Holmslands klit, var for spinkel til Sahara. Den kollapsede og forårsagede mindre buler og ridser i taget. Vi undskylder naturligvis overfor vores samarbejdspartnere.

Den er nødtørftigt repareret og igen fastspændt, og al vægt bortset fra dækkene og hi-liften er hevet indenbords.

Exploreren må frem. Vi er på jagt efter sandheden, og vi er kommet tæt på. I hvert fald har vi fundet sand-heden hele horisonten rundt.

Bilen humper over Saharas stenede sletter og sejler gennem de bløde klitter, der ligger henslængt som store gule kvindekroppe.

Vi er forført og skruer op for Gennifer Warnes, der på Leonard Cohens sang »first we take Manhatten, then we take Berlin« - eller var det Sahara? - så sitrende synger: »I love your body, your spirit and your clothes.«

Sammen med vores lokalkendte guide og et ungt fransk par i en Toyota BJ43 forlader vi Nouadjibou ved solopgang. Målet er at køre de godt 600 kilometer ind til Chinguetti, Islams syvende mest hellige by, i dag en tilsandet flække midt i ørkenen.

Ved solnedgang er vi kun nået 200 km. Termometret viser 52 grader, men guiden mener, at her højst er 45 grader.

Også i Sahara vækker Exploreren opmærksomhed. En blåsort ravn følger os ud ind gennem sandbankerne. Vi ved ikke, om det er et godt eller dårligt varsel. Måske bliver vi beskyttet af vores egne nordiske guder på rejsen. I dag skal bilen hedde Hugin.

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Mauretanien

Klassetrin
7.-10. klasse