Sitemap | Avanceret søgning |

Kameler og ørkendæk

Der er langt fra Dakhla til Disneyland. Tag nu bare den flok kameler, vi følger ned gennem den støvede hovedgade i denne gamle spanske by i det sydligste af Vest-Sahara.

Publiceret 15-09-1998

DAKHLA, MANDAG D. 14. SEPTEMBER, 22.30

 Vi tror, at vi er på vej til et kamelmarked, men deltager faktisk i et ligtog. Da jernporten smækker, tvinges kamelerne i knæ, deres ben bindes sammen, og knivene trækkes. Vi står midt i et blodigt kamelslagteri. Vores exploratør-øjne har set nok.

Vi ankom til Dakhla ved midnatstid. Den eneste asfaltvej ned gennem Vest-Sahara snævrede ind til et spor. Trafikken er sparsom, og der er meget langt mellem rastepladserne i ørkenen. Ensformigheden brydes kun af politiets vejspærringer før byerne. Vest-Sahara er besat af den marokkanske hær, og gæster undersøges. Først gendarmeriet og derefter politiet. Halvdelen af Marokkos politistyrke kender efterhånden vores forældres fornavne, og på de små kontrolsteder ligger nu overalt en brochure med Explorer-turen rundt om jorden. Mange betjente drømmer om at komme med.

Vi har været i medicinkassen for første gang. Vandet, maden og salaten på disse kanter er hård kost for sarte, nordeuropæiske maver. Vi har glemt at følge det gamle råd: cook it, peel it or leave it.

Dagen er gået fra kontor til kontor for at få de nødvendige tilladelser til imorgen at følge en obligatorisk militærkonvoj gennem sandet til den mauretanske grænse. På et værksted ved havnen har vi skiftet til ørkendæk.

Ejeren af en lille restaurant har foreslået at indgå et partnerskab, hvis vi kan skaffe ham en dansk popcornmaskine. Vi overvejer at skifte branche, men takkede nej til hans tilbud om at servere friske kamelbøffer.

Med ørkendækkene har bilen fået lidt af kamelens bløde bevægelser. I dag kalder vi den Chameau.


Nye sikringer
Bilen får skiftet sikringer inden turen til Mauretanien.
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Vestsahara

Klassetrin
7.-10. klasse