Sitemap | Avanceret søgning |

Mangel på jet-ski

Efter de hårrejsende strabadser på landevejene har vores bil, Rasmus Klump, hvilet ud hele dagen i en lukket garage i hovedstaden Rabat.

Publiceret 07-09-1998

Rabat, mandag den 7. september 22.30

Så i aften gav vi den lov til at opleve solnedgangen over det fnysende Atlanterhav.

Ifølge avisen Le Matin er der opstået en akut mangel på jet-ski i Marokko, og her langs rigmændenes sommervillaer undrer vi os over, at kong Hassan IIs Marokko er et sammenhængende land.

Forskellene er enorme. Fra æseltaxier og tilslørede kvinder i Fes er vi på få timer rejst gennem flere tidsaldre til den globaliserede virkelighed med smarte hassaner med pomadehår og Ray Ban, amerikanske Big Macs og elegante kvinder.

Luften i vores bil burde være bedre - vi har fået vasket alle vores tre T-shirts - men sjovt nok er mandehørmen blevet hængende.

Aftentemperaturen på vej ind til Casablanca ligger på 24 grader, Explorerens gennemsnitsfart har i dag været på 56 km/t. Kl. 22.04 byder byskiltet velkommen til Casablanca. Her må Sam vist være et mere passende navn. Vi spørger om vej til Rick's Bar.

Landefakta
Marokko
Marokko ligger i Nordafrika mellem Algeriet og Vestsahara, med kystlinie til det nordlige Atlanterhav og Middelhavet. Hovedstaden hedder Rabat.
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Marokko

Klassetrin
7.-10. klasse