Sitemap | Avanceret søgning |

Første problemer med bilen

Vores firehjulstrækker havde det tilsyneladende godt ved den italienske riviera. Lidt for godt.

Publiceret 29-08-1998

PLAYA ALMADRABA, VANDELLOS, SPANIEN, LØRDAG KL. 20.00

I hvert fald satte den ud to gange, da vi forlod stedet tidligt lørdag morgen - klokken 05,00!

Muligvis skyldes det noget så banalt som mangel på brændstof. Der var, erkendt, ikke meget diesel tilbage i tanken. En tilkaldt mekaniker kiggede på staklen, pillede lidt, pumpede, fyldt saft på - og så kørte den atter upåklageligt.

Mellem Nice og Cannes ved den franske riviera blev vi overhalet af en tungt læsset, dansk indregistreret mørkerød Fiat Punto. Der blev dyttet og vinket, og minsandten om de ikke sad der i bilen og viftede med Jyllands-Posten, da de drønede forbi os.

I sandhed Danmarks Internationale Avis.

For to timer siden krydsede vi grænsen til Spanien. Vi har flyttet os 1,000 kilometer i dag og er havnet på et lille hotel for enden af en tilfældig motorvejsafkørsel. Umiddelbart er der intet at udsætte på stedet - ud over udsigten. 200 meter herfra står noget, der i betænkelig grad ligner køleanlægget til en atomreaktor, bortset fra at det er sådan cirka tre gange normal størrelse. Med lidt god vilje kan man få det til at ligne Barsebäck - og næsten føle sig helt hjemme

Landefakta
Spanien
Vidste du, at hovedstaden hedder Madrid, at arealet er 505.957 km², og at befolkningen er på 44 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Spanien

Klassetrin
7.-10. klasse